Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANZÉN.
117
Strofer. Der er virkelig som et Vaarbrud i denne Sang.
Naturens Skonheder staar op igen i et let Farveskær
elter den franske Poesis abstrakte Farveloshed. Som i
Klopstocks og Høltys Oder smiler hos Franzén
Foraars-morgenen med Majluft og Blomsterduft, Aftensolens
rodlige Glans ligger over de gyldne Marker eller spejler
sig i Aaen, og Maanen sejler bag Sølvskyer inde i
Skovens grønne Sommernatsdæmring. Og som i
Mat-thissons Alpelandskaber gløder Bjærgenes Sne i
Morgenpurpur, og de gronne Dalenge bølger fredelig under
Aftenens Luftning. Men alle Naturens Skønheder flettes
som i Krans til Hyldest for Menneskets Skønhed.
Ligesom hos Klopstock eller Hølty Majduft og
Rosenglans blot er til for at ombølge die kiinftige Geliebte«,
naar hendes Fantasibilled svæver frem for Digteren,
saaledes ogsaa i Franzéns Ungdomsdigt »Selma«; og
»Menneskets Ansigt« forherliges som Spejlet for alt
det skønne i Menneskenaturen: Oldingens Visdom,
I (eltens Ildsjæl, den kvindelige Barmhjærtighed og den
omme, bly Pigesjæl. Det er Menneskenaturen, der faar
Æresoprejsning for det 18de Aarhundredes nedsættende
og benægtende Livssyn; Troen paa Sjælens skønne og
ædle Sider er atter vaagnet, og Menneskenaturen
guddommeliggøres af Rousseau, af Klopstock, af Schiller
(»Durch die Liebe Menschen Götter gleich«).
Endnu skønnere udfoldede Franzéns Poesi sig i
Prisdigtet over Creutz. Med Creutz’s milde og ømme
Hyrdeidyl, i hvilken første Gang en egen finsk Tone
klang frem, følte Franzén sig inderlig beslægtet og
stemte derfor ret con amore sin Lyre til hans Ære.
Hans Sang skildrer först den oprindelig nordiske Digtning,
saaledes som Samtiden tænkte sig den i Ossians Lignelse,
han kalder den skrækkelig og vild, et uharmonisk Skrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
