- Project Runeberg -  Svensk romantik /
120

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

FRANZÉN.

Leopold og Gyllenborg i Rimbreve opmuntrede ham
til at gaa frem paa den ærerige Bane, svarede den
ømfindtlige Digter, at en Haanlatter smerter mere end
tusind Bifaldsraab glæder<. Da han igen begyndte at
skrive, gik det mer og mer i den akademisk didaktiske
Smag. Han var ikke Mand for at gaa imod Strømmen,
og den tunge Gustav Adolfske Atmosfære virkede paa
ham som paa alle Reflexionslivet var ogsaa nu vaagnet
med en ikke ringe Styrke i ham. Tidens store Hændelser
havde tidlig optaget ham stærkt; han var ilet til Faris
paa sin Udenlandsrejse med bankende Hjerte for
Frihedens og Revolutionens Sag; men nu havde Blodet
skræmmet ham — som saa mange — bort, og
Napoleons-herredømmet i Europa og den optrækkende Krig mellem
Rusland og Sverig lagde i Stedet Beslag paa al hans
Interesse. Dertil kom endelig filosofiske Studier og
indre religiøse Kampe. Han var jo nu Professor i
Filosofi, og Kantianismen beskæftigede ham stadig dybt,
men hans religiøse Behov kunde i Længden ikke nøjes
med dette Standpunkt, og arbejdede sig mer og mer
tilbage til Kristendommen. Men alt dette bevirkede,
at der kom en død Tid mellem Franzéns
Ungdoms-poesi — saaledes som denne findes samlet i en Udgave
Ira 1810 —, og den Digtning, han frembragte, da han
(1811) var flyttet over til Sverig efter Finlands Afstaaelse
og var traadt ind paa den gejstlige Bane.

Men inden ydre og indre Forhold saaledes for en
Tid fik Franzéns Lyre forstemt, havde den udsendt helt
nye og forjættende Toner over Sverig.

Hele Franzéns Naturel var den lette, lyriske Flagren.
Pigedreng, som han var, vedblev han at have noget
fruentimmeragtigt ved sit Væsen. Med Behagelyst og
Behageevne havde den unge Abomagister straks ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free