- Project Runeberg -  Svensk romantik /
189

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199 tegnér.

dode Smaastad, lian var« siges der som en
Elektricitetmaskine, ladet med Begejstringens Ild, der med sine
sprudende Gnister satte sig i Rapport til alt :. Og
Modsigelsens Lyst kriblede altid i ham: han forargede
allerede Lundaboerne ved sit Frisprog og sine
Fri-meninger, han snakkede gudsbespottelig, var temmelig
antiroyalistisk, han beundrede — maaske ene i Sverig
paa den Tid — Napoleon, og naar man var altfor
meget Leopoldian omkring ham, —og det var man—,
saa roste han Lidner og sine Drengeaars »Ossian».

Glimtvis faar man nu ogsaa i Tegnérs Digte Øje
paa den Tegnérske Stil og Øre for Tegnérske Toner.
Her og der lyser fjernt hentede og træffende Billeder
op, som Leopold vilde have rystet paa Hovedet ved:
»Lig Neapels Vinbjerge vor Forhaabning — paa
Vulkaner staar«. Livet vil atter staa frem af Graven »lig
den Flod, som under Jorden rinder, — for at renset
atter Dagen se . I ondsindede og foragtfulde Satirer,
som Lejligheden aflokkede ham, viste Loven allerede
sin Klo, som naar han, fordi Akademiet har forkastet
hans Prisdigte, digtede en Straffesang over de 18
udødelige, hvis Udødelighed er af den Slags — som
dør«. Og da en Læge i en Provinsavis havde tilladt
sig at parodiere et af Tegnérs Digte, skrev han en
haanfuld Persiflage, hvori allerede Hammarspiken
mærkes, om Æskulap, der vilde være Belletrist, men
vises hjem af Apollo. »Skrämd han horde Febi bud —
och, hvad man sä sällan röner, — tog reson, fast han
var Gud, men — hans soner, ack, hans soner!«

Og inde i ham dæmrer det til en ny Digtning —
i ny Tone, i ny Stil.

Inderst er det det svensk verm landske Naturel i
ham, der kræver at synge sin egen Sang. Vermland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free