- Project Runeberg -  Svensk romantik /
195

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tngnér.

195

oppe i Vermland havde han og nogle jævnaldrende
Vermlændinger faaet den Ide selv engang at prove
deres Forfædres og Landsmænds Dagligdont, og hver
havde da faaet sin Vognladning Jern, som han selv
skulde kore ned med fra Bjergværkerne til
Leverancestedet i Filipstad. Og paa hans ensomme, daglange
Vandring, i Bondedragt og ved Siden af den lastede
Vogn, gennem Fodeegnens høje alvorlige Bjergskove,
var det, at det patetisk-storslaaede Syn ud over Sverigs
Natur, Fortid og Nutid rullede sig op for Tegnér. Al
Naturens morke Alvor og Storslaaethed, af den nationale,
raske og mandige Jernhaandtering, af Fædrelandets
over-standne Fare og endnu blodende Saar er da det Digt
beaandet, i hvilket den Tegnérske Patos og Heroisme,
Højtidelighed og maleriske Kraft første Gang ret
udfolder sig. Forst taler Digteren i den akademiske Stils
Alexandriner Sandhedens manende Ord til sit Fodeland
»Paa Randen af dit Fald« — siger han — skal du nu
hore Sandhedens Ord istedenfor Smigerens. Lad andre
synge om vore milde Sæder »og fejre Glædens Dage
og made Sangens Due«. — »Jeg elsker dig ej, Tid, —
som smiler over os i falsk, blodagtig Fred. — Mig glæder
Stormens Sus og Fædrenes store Minder.« Søg ikke
Sydens Skikke, men følg Naturen om dig: »den
flammende Nordlyshimmel over Fjeldene,« den hoje
alvorlige Skov, de vilde Kløfter, der er som slyngede i
Hedentid af Gudehænder, Klipperne, i hvis Skød Jernet
voxer ... En saadan Natur vil »en fri og stolt Æt«,
enkle og alvorlige Sind, et nøjsomt, strengt og
storsindet Folk. Det samme kræver ogsaa Tiden. Se
i Erobrere gaa frem, som Jordskælv, gennem Verden.«
De gamle Former ramle, de ny tildannes med Sværdet.
Snart banker Tidens Haand ogsaa paa Sverigs Fjeld-

•3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free