Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
tegnérs digtning.
I de Raad, den gamle Thorsten Vikingson lægger
Fritjof og Kongesonnerne paa Sinde, og i den
»Vikinge-balk’ Fritjof paa Havet rister for sine Staldbrødre,
gaar Havamaals fyndige, enkle Hædersmoral igen og
dens sunde, mistænksomme Livserfaring: Verden ved,
o Halfdan, hvad trende vide,« «Striden prover Klingen
og Noden Vennen , eller inspirerer ialfald helt Tonen:
Kan du ej spænde Huen, er den ej din.« «Lange
Aar maa sone, hvad Timen forbrød Og i den Række
Formaninger, hvormed Tegnér efter sluttet Promotion
1820 sender Studenterne hjem, er der en sund
Manddom, en kraftig Klarhed, som er i nær Slægt med de
gamle Nordboers Livssyn. I Tegners mere præstelige
Veltalenhedspoesi er den dybe Følelse af »des Lebens
ernstes Fiihren,« den alvorlige Ærefrygt overfor
Tilværelsen og dens ideale Magter egentlig det, som
lægger en religiøs Højtidelighed, undertiden nogen
Salvelse, over Tonen Der er her noget af den høje
sædelige Patos fra Schillers filosofiske Tankedigte, noget
af den stille, værdige Højtidelighed af Goethes antike
Epigrammer, men den gejstlige Talar lægger undertiden
en vis hul Højstemthed over Tonen, selv i saa skønne
Digte af denne Art som .Forsoningen« i »Fritjofs
Saga <, hvor Præsten moraliserer for Fritjof, eller i
den gamle Præsts Velsignelse over Konfirmanderne 1
>’Nattvardsbarnen« eller endelig i de pragtfulde
Hexa-metre, som Tegner fremsagde, da han i Lund satte
Laubærkransen paa Oehlenschlägers Hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
