Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEGNÉRS DIGTNING.
20 7
XVI. TEGNÉRS DIGTNING.
Ligesaa væsentlig som den lyriske Folelsesside, er
Billedsiden. Ligesom Tegners Digtning betegner
Anslaget af en ny entusiastisk og højtidelig Tone i svensk
Poesi, saaledes er den ogsaa en hidtil ukendt Udfoldelse
af det maleriske og billedlige i Ordets Kunst.
Det 18de Aarhundredes Literatur var klar og tør
eller vandet og taaresvommende, men den talte lidet til
Fantasien og Anskuelsen. Farven og Billedet gør sig
nu med stigende Styrke gældende rundt om i de
europæiske Literaturer. I Frankrig er Bernardin de
St. Pierre, Chateaubriand, siden V. Hugo Stadierne i
denne Bevægelse, i England hedder de Scott og
Cole-ridge, Moore og Byron, i Tyskland er det Jean Paul
og Wieland, Goethe og Romantiken, tilsidst Rückert og
Heine. Hos os faar Holbergs og Rahbeks Sprog med
Oehlenschläger pludselig Farve, de trykte Linier bliver
en Fest for Øjet, som den stakkels samtidige
Malerkunst ikke kan tænke paa at rivalisere med. En Strøm
af levende, dagklare Billeder vælder ud af Aladdins,
Nordens Guders, Helges Overflødighedshorn for den
blændede Slægt.
Saaledes kom ogsaa Tegnérs Digtning. Straks i
Svea forfærdedes Akademiet ved dristige Billeder
som: Sol sprang op eller »Striden vælter som en
Hugorm ud«, og forlangte dem strøgne. Men Billederne
og Farverigdommen voxede baade i Tegnérs Digte og
hans Taler. Man protesterede saavel fra de ældres som
cle yngres Side mod den yppige Vækst af Lignelser
og Metaforer i Tegnérs Stil, kaldte den »en Fernis«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
