- Project Runeberg -  Svensk romantik /
214

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

TEGNÉRS DIGTNING.

>et Transparent«, kold Pragt , lignede den ved «et af
Solen bestraalet Isbjerg ved Polen , dadlede den barokke
Dristighed i at sige om Karl XII, at han stod rolig som
en bombefri Hvælving«, det lidet værdige ved i en
Festtale at anvende Billeder som »at gribe den flyende Tid
ved Haaret« eller at kalde den store Mand for Tidens
Fideikomissarius Men alle blændedes, henreves, og
et helt, yngre Kuld af »Tegnerider begyndte meget
snart at tegnerisere« med malende og billedrig Poesi.

Det var en naturlig, medfødt Sag for Tegnér at
tænke og tale i Billeder. Vi saae, hvordan Geijer
bemærker om ham som ung, at alt, han rørte ved,
blinkede. »Det hører til dit Hverdagssprog at improvisere
i Billeder,« skrev Franzén til ham, ligesom det sagdes
om Goethe som ung, at hvert 5te Ord i hans Mund
var en Metafor. Tegners Breve er — fra langt før end
man med Rette kan mistænke nogen Manér deri —
helt overgroede med Lignelser. Snart springer Billedet
frem under hans Pen som den grelle, anskuelige
Forstærkelse af en ytret Mening. »Paa den ferske
Omvendelse, paa Salmen under Galgen tror jeg ikke . Snart
er det Sprogets blegnede, døde Metaforer, der lever op
igen og yngler paa hans Læber: »Den Slags alvorlige
Naturer ere særdeles interessante. De gløde ligesom
Grubebrand i Grunden«. Ofte træder Billedudtrykkene
helt i Tankernes Sted, Tegnér tænker aabenbart kun
igennem dem, og det ene Billed føder det andet.

Tidens Orm skifter ofte Skind, men vederstyggeligere
end nu har jeg aldrig set den, saalangt Historien
rækker tilbage, — hvæste den end idel Salmer, og var
dens Ryg end malet fuld, som en Gravsten, med
Bibelsprog*. Ofte mærkes det ogsaa tydelig, hvorledes
Billedet virker tilbage paa Tanken og fører et Skridt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free