Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEGNéRS DIGTNING.
20 7
Nogen egentlig dramatisk Indlevelse i Handlingens
Liv fremkalder saadanne Scener som disse ikke. Læseren
foler sig staaende udenfor som Tilskuer og ser Fritjof
i Position i Snækkens Stævn eller overfor
Balders-præsterne. Men man er ialfald Situationen saa helt
nær, at formelig Flammerne heder Ens Kinder og det
bitre Skumskvæt føles i Ansigtet. Og der er en koglende
Magt i Rytmerne. Tegnér har i høj Grad den Art
Fantasi, man kan kalde Bevægelsesfantasien. En
Handlings, en Begivenheds, en Stemnings Tempo og
Rytme fødes uvilkaarlig i ham, saasnart han tænker paa
den. Rytmerne er derfor en saa væsentlig Del af
Tegnérs Poesi, hænger saa inderlig sammen med den
lyriske Stemning, er ogsaa saa originalt og adæquat
dannede, at man meget ofte maa sige, at det lyriske
Motiv ligger i Rytmen, ikke i Indholdet.
I sin Tale 1817 ved Jubelfesten for
Reformationen« stod Tegnér i sin fulde Modenhed og tog Stilling
til det Aarhundrede, der gik, og den nye Kultur, som
baade i Sverig og udenfor vilde indtage dets Plads.
Talen er — baade bevidst og end mer ubevidst — et
Opgør over, hvad der i Tegnér tilhører det gamle og
hvad der er af det ny.
Han kundgør sig da straks som det 18de
Aarhundredes Mand ved den Mangel paa historisk Sans og
Aand, der gaar igennem hele denne Reformationstale.
Historien var for Tegnér en Billedsal af høje Monstre
at se op til og dyrke, han droges mod enkelte store
Figurer i forskellige Tider og Lande, men for den
dybere historiske Sans, som paa denne Tid fra Tysk-
Vedel: Svensk Romantik. re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
