Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANZÉN.
250
af, og selv faar Lov at trykke den ned paa hendes
Hoved . . . eller alle de »rorende« Forvarsler paa Fannys
Død: Papirdragen« med Fannys Navnechiffer, som
slipper ud af Hænderne paa Edwin og gaar til Vejrs eller
»Majstangen,« som Edwin har prydet med Vimpel og
Fanny med Krans, hvilke sammenslynges oppe i Toppen.
Ser du, de forentes dér — hvisker han og hende
for’ i Dansen — Ja, deroppe« Svaret er«. Tilsidst
ligger hun død i Brudedragt og med Myrthekrans for
Øjet af Edwin, og i Drømme viser hun sig efter sin
Dod for ham og lover ham Gensyn hisset.
Disse Fanny-Digte gav ganske Udtryk for en
almindelig Tidssmag. Den sødlige Barnlighed dyrkedes
i Paul og Virginie« og i Lafontaines Børneromaner, i
en Række franske og engelske Dameromaner: i Mdme.
de Duras’ »Edouard, i Mdme. Guizots »Raoul et Victor,«
i Miss. Burneys »Eveiine« o. m. a. Tieck og Werner
og hele den tyske Romantik elskede ogsaa fromt naive
Barnescener. Det brystsyge Fannyske Sværmeri havde
Soskendelighed med baade Lamartines tæringsyge Elvira
og Mdme. Krüdeners Valerie, med Chateaubriands
kristne Indianerpige og Ingemanns Heltinder. Men egen
Franzénsk var i disse Digte den troskyldig-kokette Ynde
og Naivitet i Fremstillingen, den lette, paa én Gang
gennemsigtige og forflygtigende Gaze, der ligger over
Situationer og Figurer, og den farveløse Morgenklarhed,
som danner Lufttonen, — noget af Floraens spæde
Blondhed og Sommernætternes lyse Fagerhed oppe i
det Hojnorden, hvori Franzén er født og hvor han
endte sine Dage som Bisp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
