Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(ieijer.
273
naturlige, fordi de selv føler, hvordan de er, — som
bliver lidt usande, fordi cle arbejde med sig selv efter
Idealer. Det var — som ventelig — den Rousseauske
Naturlighed og Barnlighed, som han i folge sin
Gemyts-dannelse havde fundet sit Monster i.
En langsom og famlende Udvikling undergik den
Unge nemlig nu i sin lange Studietid ved Upsala
(1799—1809). Han var kommen som en lys og aaben
Yngling, opvokset i en harmonisk Aandsatmosfære, med
en lykkelig Begavelse, vant til uden altfor stor
Anstrængelse at være den förste i sine Studier. Saaledes
kendte Tegnér ham, naar han 1804 skrev om ham, at
han -var »af den Slags Sniller, hvis første Skridt i
hvadsomhelst er Sejr og Fortræffelighed«. Men nu blev her
ved Akademiet, jo mer han studerede, Harmonien
forstyrret i ham; den dybt modtagelige og opvakte Unge
blev kastet mellem de forskjellige Aandsrørelser i Tiden
uden at kunne orientere sig, og et dybt filosofisk Behov
vaagnede heraf mer og mer i dette tunge inderlige
Sind, som havde været opfødt i en saa tryg og hvilende
Harmoni og maatte vinde sin Sjælefred tilbage. Hans
filosofiske Trang er inderst inde den samme som hans
religiøse, der er rystet i sin Forvisning. Han var
uproduktiv i disse ti Aar, — skrev vel 1803 et
Præmie-skrift .Ereminde over Sten Sture«, som han fik
Akademiets Pris for, men det var kun en saaret Stoltheds
tour de force, fordi hans Familie begyndte at tro, at
Erik Gustav intet bestilte inde ved Universitetet; i
Hovedsagen var det kun en dygtig Stilprøve i Lehnbergsk
Veltalenhed. Men ellers gik han — som han har
til-staaet — i denne lange Tid og ledte efter sit Selv,
som Peter Schlemihl efter sin Skygge; han saae med
Misundelse de lykkelige Jævnaldrende, som hurtig havde
Veiet: Svensk Romantik. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
