- Project Runeberg -  Svensk romantik /
358

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3<5o

den aandelige atmosfære.

Han havde heller ingen Lyst til at gaa ind i Palmblads
og Atterboms Kreds, der havde rost hans Digte og
sogte at drage ham ind i den fælles Hjord. Og
forarget over alt det overfladiske Dilettanteri i Poesi
vendte han sig i fantastiske Satirer og Parodier mod
Fosforisterne: mod deres Sprog med dets talrige indkaldte
tyske Rekrutter og deres Sværmerier for Maanen og
den Elskede; den kolde, sarkastiske Haan, der tidlig
havde lagt sig om hans indre som et Panser overfor
Verden, ironiserede bittert over Venskab og Kærlighed
og andre »ædle Følelser« og sang menneskefjendsk:
De vanner mande rätt tappra vara — de sällan fly,
förr de se någen fara, — men eljest ha de en underlig
sed: — nar ovän förfÖljer, förfölja de med«; og i
harmløsere Parodier gjorde et fantasifuldt og
respektløst Humør morsomt Løjer med Farao og Hatseba og
med Nordens Guder, der var komne paa Mode.
Imedens udformede han. uafhængig af Moder og Skoler,
i simple og passionerede Digte sine egne bitre
Stemninger. Hvor de andre udgød sig i Sværmeri og Sukke,
dér lukker han sig inde i stolt Kulde, da han føler sig
uforstaaet og uelsket. I Digtet »Noli me tangere«
hedder det: »Min Aabenhed mig førte i Fordærv, —de
trampede mit Hjertes friske Rlade . . . Derfor, naar de
imod mig Haanden strække, — jeg trækker straks
mig sammen i mig selv«. Gribende skildrer Digtet:
»Den ensommes Sang i den store Ørken« hele hans
Sjæls stolte Fattigdom: Mit Væsen blev saa stumt og
saa koldt, som om Døden havde lagt sin Haand paa
det. Dog forsmaar jeg Trøsten af Taarer; der grædes
nok endda paa Jorden. Min Sjæl véd ikke længer af
Vaar; men naar Stormen oprorer Himlen og Jorden,
har jeg endnu min Lyst ved Livet. Den, hvem intet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free