Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DF.N AANDELIGE ATMOSFÆRE.
359
tilhører paa Jorden, han lider heller intet Tab. Nu
gaar jeg paa Verdens Markedstorv, hvor hver Vare er
et Legetøj. Jeg kan ikke faa Solen paa Himmelens
Borg, og derfor begærer jeg intet«. Og i Digtet Den
kæmpendes Sang- hedder det: Lad min Sol gaa ned.
Jeg har savnet dig, Fryd! fra min Barndom, herefter
foragter ogsaa min Sjæl dig . . . Mit Hjerte kender
ikke mer det fejge Haab. Hver venlig Engel er vegen
fra min Side«.
Imod Fosforisternes Blomsterdromme og evige Klager
stiller Vitalis en streng og ophøjet Heroisme, noget
inspireret af Tegnérs Digtning, Det fattige Sverig har
ikke Guld, men Jern drikker vi ind med selve Vandet,
og inde i Klippen staar det i Blomst. Af Karl XII,
det største svenske Hjerte, er blot en Saga tilbage,
men i Dybet sidder Kraftens Aand og ler bittert af
Tidens Prunk. Selv føler Vitalis sig som »Natursønnen’,
hvem Naturen selv har ammet op med sin Jernmælk;
hvor de andre dirre som Æspelov, staar han fast. En
vis ophøjet, moralsk-religiøs Forsagelse kommer smukt
frem. I et Brev til Nikander skrev han om, hvordan
han samlede sin Kraft til Forsagelse og underkastede
sine Ønsker under den evige Ordning, »mig blev det
givet at se mine Pligter i Ansigtet . I Digte skildrer
han sig som den ensomme, der af Stormen slynges ud
paa Dybet og nu søger sin Trøst i at se op til det
forjættede Land, hvor Stjernerne toge afsted og lue stille.
Stjernerne dyrkes stadig hos ham — omtrent som hos
Hauch — som Symboler paa det høje, varagtige, evige.
Og i Digtet Månskenstycke« fra hans senere Aar —
han døde 34 Aar gammel, fattig og brystsyg — hedder
det helt religiøst: Mitt hjertas ode vecklas stilla —
liksom en segersfana ut, — och drömmens mörka,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
