- Project Runeberg -  Svensk Tidskrift / Femte årgången. 1895 /
386

(1870-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.

milla Collett», saa er det, fordi jeg föler i mit Inderste, at der hos månge
findes en dyb, fælles Träng til at vie hende en alvorlig Erindringens og
Tak-nemmelighedens Tanke, og naar jeg har vovet det dristigere at bede Dem
lytte nogle Öieblikke til, hvad jeg har at sige »til Erindring om Camilla Collett»,
saa er det, fordi jeg ved, at om jeg intet nyt eller aandfuldt har at sige om
hende og hendes store Livsgjeming, saa er jeg mig maaske stærkere end de
fleste andre Mænd bevidst en saadan Sum af dyb Gjæld til hende, ogsaa for
hvad hun har skjænket min personlige Udvikling, at jeg har fölt det som en
nagende Träng og en drivende Förpligtelse at faa give mine Tanker Ord og
mine Fölelser Luft ved at udtale mig om hende og hendes Verk fra et
månd-ligt Ståndpunkt, maaske, naar alt kommer til alt, det frugtbareste Ståndpunkt
for den rette Opfatning af hende, hvis hele Virksomhed var viet Kvin dens Sag.
Maatte dette være sagt som en RetfærdiggjÖrelse for min Dristighed!

Först gjælder det da, inden vi söger at skildre det Centrale i hendes
rige Begavelse, at se, hvad der var selve den bevægende Kraft i denne store
Kvindesjæl. — Og her er det da vel at agte paa, at hun var en Wergeland.
Den möderne Literaturhistorie har det altid meget travelt med at paavise
ar-velige Indflydelser og Milieuindflydelser, men glemmer derved kun altfor let,
at disse nok kan forklare visse Sider ved en Personlighed, men aldrig
Personligheden selv; der vil altid blive et irrationelt Tal tilovers ved
Regnestyk-kets Facit, og det netop det Tal, det kommer an paa: det, der skulde
forklare os netop det personlige i Personligheden, det inderste eiendommelige.
Men er det nogensteds berettiget at pege paa deslige Familie- og Milieutræk
til Förklaring af en Forfatterpersonlighed, saa er det hvor disse Omgivelser
har været saa betydningsfulde, disse omgivende Personligheder saa mægtige, at
de har præget Forfatteren med sit tydelige Slægtsmerke, og er det nogetsteds
Tilfældet, saa er det her. — Norges Frihed födtes paa Eidsvold, og C. C:s
Fader deltog i denne Födsel; fra Eidsvold og fra det Wergelandske Hus
ud-gik vor förste Frihedssanger, Inkarnationen af hele vort Folks förste, berusende
Frihedsfölelse; — gjennem det Wergelandske Hus og gjennem denne samme
Förbindelse af det Wergelandske med det varmt strömmende Thaulowske Blod
skulde ogsaa Norges Kvinder modtage Befrielsens lösende Ord fra Eidsvold.

Hun var, for at sige det med et Ord: Den kvindelige Henrik Wergeland,
n. b., naar vi tillægger det irrationelle Tal, at hun dog paa samme Tid var
noget ganske andet — lig ham og dog saa uhyre vidt forskjellig fra ham —
thi han var Frihedssangeren for et befriet Folk, hun var Befrielsessangeren for
et Folk, der endnu ikke var frit. Hun havde ikke hans viltre Ildfuldhed og
hans fossende, stormende Vælde, men saa havde hun, Kvinden, merkelig nok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 20 23:17:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svtidskr/1895/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free