- Project Runeberg -  Svensk Tidskrift / Femte årgången. 1895 /
391

(1870-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

391 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.



beidede for; der kan svares baade ja o g nei; det var paa en vis Maade baade
noget mindre og noget mere, hendes Virksomhed gjaldt. Det var ikke
Emancipationen i den Forstand, vi nu tildags tager dette Ord — efter alle dens
Sider — og dog var det noget meget mere end den — hvad der var
Gjen-standen for hendes Virke, vil vise sig som Resultatet af dette mit Forsög paa
at skildre C. C:s Livsverk.

Men det er klart — dette Livsverk havde saameget med Kvindens
Emancipation at gjöre, at vi nödvendigvis maa tage vört Udgangspunkt fra den.
Hvad forstaaes da ved »Kvindens Emancipation», og hvad forstöd C. C. ved
Kvindens Emancipation?

Kvindens Ligestilling og Ligeberettigelse med Manden, sterkt akcentueret
af Kristendommens gudommelege Stifter, i skarp Modsætning til Kvindens
Stilling i den hedenske og jödiske Oldtid, saavel i Okcident som i Orient,
fremtrædende paa alle de Steder, hvor Kristus fremholder Kvinden, hendes
Kjærlighed, hendes Evne til at tro, hendes Betydning og Stilling i Livet,
hendes Forhold til Manden o. s. v. — er en af de Sider af Forhoidet til vore
Medmennesker, hvor Kristi Ord og Forbillede af de kristne Folk kanske mindst
er blevet forstaaet og mindst efterlevet, fordi det laa saa långt over og forud
for alle dengang givne nationale og temporære Forudsætninger, idet den mand-

Egoisme har forsynet sig med alle tilhaandenværende Vaaben for
theore-tisk, og med hele sin fysiske Overmagt for praktisk at kvæle Tanken, ialfald
ikke at lade den komme tilorde. Det er ogsaa meget let at finde mer og
mindre overfladiske, mere og mindre uimodsigelige Argumenter for at tvinge
denne Tanke tilbage: Kvindens rent fysiske Natur gjör hende uskikket til
månge af de Gjerninger, Manden kan udföre; hendes Stilling som Hustru og
Moder, der fra alle Sider indrömmes at være hendes förste og störste Opgave,
forrykkes ved hendes Inddragen i det offentlige Liv o. s. v. — vi kjender alle
de vægtige Argumenter, der ikke kan modsiges. Men der er ved Anvendelsen
af alle disse uimodsigelige Argumenter en stor Hage. Man slaar sig tilro
med at udtale denne Dom i dens Almindelighed, og finder sig bedst tjent med
at ignorere, at det kunde være værd at undersöge, om ikke Kvinden dog til
nogen Del kan udföre Mandens Arbeide, om det er alle Kvinder, der ved at
rykkes ind i det offentlige Liv, rives bort fra sin höiere Bestemmelse. — Naar
man saa har maattet mdrömme, at der findes Tusinder af Kvinder, der kan
udföre meget af det Arbeide, der kaldes »Mandsarbeide», at der er Tusinder
af Kvinder, der aldrig faar Anledning til at opfylde Kvindens höieste
Bestemmelse som Hustru og Moder, ja saa rykkes der gjerne i Marken med det
næste Argument, at det mandlige Arbeide beröver Kvinden hendes Kvinde-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 20 23:17:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svtidskr/1895/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free