Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
alle Forfattemes Varselraab: »Saaledes skal det gaa dem, disse irregulære
Kvin-der, der driste sig til at ville være stærkere end vi. Vi ville Modstanden, vi
trænge til den, til at ægge, til at bryde vore egne Lidenskaber imod; men vi
taale ikke Kvinden i denne Modstand. Slige Kvinder ere blot tilladelige, naar
vi ville Kampen, men de ere helt ubrugbare for os siden. Og deri have de
vistnok Ret. Naar Podagraen og Gammelmandskravene have aflöst
Livsstor-meriet, saa due jo den Slags Kvinder slet ikke.» Tuez la!
Og nu gaar Forfatterinden over til at skildre os det Oprörende, det
Umo-ralske i disse Offer- og Pinefester, som den möderne Literatur fejrer, idet den
fortæller os om Mændenes Offerkrav og Kvindemes Offervillighed, de mest
oprörende, modbydeligste Opoffrelser fremstilles som det Naturligste af Verden;
thi det er jo Kvinden, hun der er skabt til at lide, der offrer sig; det er jo
Manden, han, der er födt til at herske, som modtager OfTeret — altsaa er Alt
i sin Orden. Hvad er nu »der langen Rede kurzer Sinn?» — Hun, der
be-gyndte med at fordre, at Kvinden skulde frigjöre sig indenfra, frigjöre sig fra
sine Fejl som det förste Led i den store Emancipation, hun stiller nu
Fordringen directe om, at ogsaa Manden skal faa Öie for sine Feil överför
Kvinden, aflægge det tykhudede, nydelseslystne Væsen og i Kvinden ikke se
Gjen-standen for sine Lysters Tilfredsstillelse, men den ham af Gud givne Medhjælp
i Livets Kamp, agte og ære hende som saadan. Hun var klar over, at
Kvin-dens Emancipation maatte begynde indenfra, hun var klar over, at den for alt
i Verden ikke maatte ske paa Bekostning af hendes ædleste Egenskaber, at
hendes ædleste Egenskaber visselig er hendes Egenskaber som Hustru og
Moder; men saa fordrer hun ogsaa med Ret, at disse af Manden skal behandles
som sideordnede, selvstændige Væsener og gives den Ære, dem tilkommer.
I en træffende, bidende Skildring af de möderne Författeres Syn paa
Kvinden retter hun til Hr. Alexandre Dumas og hans Tuez-la! fölgende
Ud-brud: »Det er merkeligt at se, hvor bibelsterke selv de gudlöseste Mænd bliver,
naar det gjælder det umyndiggjorte Kjön, at træde en eller anden
Fremskridts-sag, der angaar dette, hemmende iveien. Hvor ustöe de forresten kunne være
i den hellige Bogs Paragrafer, kunne de Alle hine Lovbud, der stötte deres
egen Magt, paa Fingrene og vide at anbringe dem.–-Bibelargumenta-
törerne handle selv stik imod Bibelens Ord, de hænge sig i Bogstavet, som
ihjelslaar, men ændse ikke Aanden, der levendegjör.» Naar Paulus stiller
Manden som Kvindens Hoved og Herre, saa mener han naturligvis Evangeliets
Månd, den Månd, der selv erkjender den store Fælleslov for Månd ogKvinde:
»Elsker hverandre indbyrdes!» og ikke den raa Egoist, der gjör Fordring paa
kun at udnytte Kvinden. Kristendommen kan ikke anvendes mod Kvinden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
