- Project Runeberg -  Svensk Tidskrift / Femte årgången. 1895 /
407

(1870-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

407 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.



for. at Kritiken har fundet, at dette Arbeide og »Fra de Stummes Lejr» ikke
staar paa Höide med de tidligere. I mine Tanker er denne hendes Fordring
om Mandens Emancipation hendes störste Bedrift. Hvilken ædel Månd tör
sige, at han har kunnet læse disse Böger uden at slaa Öinene ned og föle
Skam paa sit Kjöns Vegne? Og derför har Kritiken ikke været dem god;
thi det er Mændene og ikke aitid de modneste, der leverer Kritikerne.

Idet C. C. helt igjennem har fört Kampen indenfra, har hun med fuld
Konsekvense draget Linien ud: Kvindens Emancipation fordrer Mandens
Emancipation d. v. s., for at Kvinden skal faa sin berettigede Pläds i Samlivet med
Manden, maa han forædles, og for at dette kan ske, maa hans Öine aabnes
for hendes Værd og hans Feil, efteråt han nu saalænge har dvælet ved sit eget
Værd og hendes Feil. Det viser sig nu, at det er mere end Kvindens
Emancipation, C. C. har arbeidet for, det er en Menneskehedens Forædling, en
Emancipation af Forholdet mellem Månd og Kvinde; — det Hele er en Opfordring
til at danne en stor Kjærlighedens Förening af dem, som er sterke for at
beskytte dem, som lider. Dette er det Store i C. C:s Opfatning af Kvindesagen.

Og at paa dette Punkt det störste, det centrale i hendes Virksomhed
ligger, det viser Udviklingen omkring os daglig.

Lad os blot tænke paa vor Literatur, saaledes som den jo skabes
væ-sentlig af Mændene. Hvorledes ser Manden og Kvinden ud i Mauritz
Hansens bedste Noveller c. 1830? Da Fortælleren forlader sin nygifte Ven, er han
tryg for hans Lykke og hans Fremtid; thi der var ordentligt i hans Stue, Ryperne
var udmerket stegte og Saltkarret smukt renströget. Det var Spidsborgernes
og Hustyrannernes, Baldamernes og de huslige unge Pigers, — det var
»Ma-emes» og de gamle, strikkende Jomfruers Tid — dem i Ære! Men stil mod
disse Skikkelser Ibsens, Björnsons og Lies Skildringer af Forholdet mellem
Månd og Kvinde, eller stil saa mod disse sidste igjen Udlandets Typer: Zola’s,
Alexandre Dumas’, ja endog Heyse’s — og forstaa, hvilken enorm Indflydelse
C. C. har övet! Hvilken himmelvid Forskjel i Opfatningen! I de udenlandske
Literaturer er Kvinden næsten altid den erotiske Nydelses Gjenstand og Offer,
i de norske et selvstændigt, tænkende Væsen! I et af sine sidste Arbeider
roser C. C. netop vore nyere, norske Forfattere i Modsætning mod Udlandets
for deres långt finere og ædlere Opfatning af Kvinden og Mandens Forhold
til Kvinden — mon hun ikke selv fölte, at det var hende selv, der havde givet
Stödet til denne dybere Opfatning, givet vore egne Digtere dette klarere Syn?
Mon Svava og Hustruen i »Lodsen og hans Hustru», mon Svanhild og
Ræk-ken af Ibsens Kvindeskikkelser, det allerbetydningsfuldeste i hans
betydnings-fulde Digtning, havde faaet denne lidelses- og lidenskabsfyldte Form, mon dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 20 23:17:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svtidskr/1895/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free