Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
Syn paa Kvindens uendelige Betydning i Mandens Liv og dermed i Samfundet,
mon Fordringen til Mandens Renhed og Ridderlighed havde faaet en saa
frem-trædende Pläds i Literaturen efter 1870, hvis C. C:s Skrifter ikke var gaaede
forud? Mon ikke d^n Inspiration, den Livsatmosfære, hun har skabt omkring
os, strækker sig o ver et umaadeligt Felt? Jeg spörger blot, men jeg er ikke
i Tvivl om Svaret. Thi selve Livet omkring os svarer. Hvad lærer ikke det
os i denne Sag?
Det er sändt: Tiden kom paa månge Maader C. C. imöde — men er
ikke det netop et Vidnesbyrd om, hvor rigtigt hun saa, om at hun eiede dette
Genialitetens usvigelige Merke, som Goethe sætter deri, at Geniet udtaler det,
som alle vi andre netop önskede at udtale og behöver udtalt? Sammenlign,
hvor Kvinden stod for 50 Aar siden, da C. C. begyndte sin Virksomhed, og
hvor hun nu staar, og sig ikke, at hun har gjort det, men sig, at hun har en
mægtig, ja ubetinget den mægtigste Del i denne Förändring.
Hvorfor har Kvindesagens praktiske Side kunnet udvikle sig saa let hos
os, at vi, skjönt adskilligt endnu staar tilbage, dog maa siges at være vundet
længre frem end de fleste andre Lande? Hvorfor har vi saa umerkelig faaet
höiere Læreanstalter for kvindelig Dannelse, Adgang for Kvinden til
Universitetets Studier, til offentlige Ansættelser, til bedre lönnet privat Arbeide?
Upaa-tvinlelig fordi, at da det praktiske Arbeide her paa begyndte, fandt det
Jord-bunden saa vel förberedt i de mandlige Sind, fandt det den dybe Erkjendelse
af Kvindens Ret til Arbeide og Virksomhed theoretisk indarbeidet i
Mæn-denes Bevidsthed, saa at den stödte paa långt færre Hind ringer, end den ellers
vilde gjort, og endnu gjör i månge af Europas andre Lande. Ja — det er
det störste ved hende, at hun har lært Mændenes Sind at forstaa, at Kvindens
sande Emancipation netop kommer deres egen, höieste Interesse imöde, hun
har lært os, at Livet först da vil faa sit rette Værd, baade for Månd og Kvinde,
naar der er banet Vei over den kunstgjorte Klöft, der nu skiller Kvinden fra
Manden, at Mændenes Kaar först da ret vil hæves, »naar Kampen ikke mere
staar om Kvinden, men for Kvinden, og naar den Kamp er fört tilende, da
med Kvinden, stöttende hende og stöttet af hende, sammen vandrende til et
långt höiere Maal».
Hvor dybt maa ikke et mandigt Hjerte föle sig grebet af disse glödhede
Ord, hvormed Margrethe tåler til Kold: »De vil ätter föle dem fængslet,
dy-bere, sandere end för. Er det en ung Pige, der er ædel og elskværdig — o,
saa beder jeg for hende: behandle hende varlig — krænk hende ikke! Vær
ikke raa og sig: denne unge Pige elsker jeg, hun skal blive min; men sig:
denne unge Pige vil jeg bringe til at elske mig — hvis ikke maa jeg forsage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
