Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
hende —–lær hende at tro paa Dem — — lad hendes Fölelse modnes
gjennem en dyb og inderlig Vurderen af, hvad der er bedst i Dem. Som Mosten
vil den have Tid til at gjære, og er den da ægte, vil den strömme over af
sin egen Södme — agt paa den da, og tag den som en Gåve af hendes Haand,
tag den, som den er vunden, ydmyg, skjönsom, ridderlig! Thi saasandt som
Menneskene agter lidet paa den og savner den bittert, saasandt som det er
Deres Mening, at hun skal dele et Livs Besvær som dette med Dem, saa er
den det eneste, som holder ud, ja, saasandt som Gud lever og vil være mig tro
i min sidste Stund, — faar De ikke dette Klenodie med, saa er det andet ikke
værdt at eie!»
— Det er Ord, hvori der er »Indvielsens Myndighed, Intelligensens Höide
og Indignationens Glöd».
Ja, hun har gjort mere for Manden end for Kvinden, Kvinden har hun
vakt til Selvfölelse, Manden til Sjælsadel. Vt skylder hende maaske den störste
Tak, fordi hun har vakt det Fineste og Bedste tillive i os, överalt hvor der
findes et Frö af Fint og Godt, fordi hun har lært os dette uvurderlige, i vore
Hustruer og i alle Kvinder at se vore Medhjælpere og Medarbeidere i alle
vore dybeste aandelige og sjælelige Interesser, i Lösningen af Livets höieste
Opgaver, og derved har hun vundet os hele den Skat af fin og sjælfuld
For-staaelse af Livets Fænomener, som kun kan skjænkes os af det kvindelige
Gemyt, og hvoraf vi saa inderlig tiltrænger at faa vor Del. Hvis det er saa,
at den kvindelige Sjælsadel, hendes Evne til Opofrelse, til Medfölelse er höiere
end Mandens, — hvorfor da ikke hæve Mændene saa höit pp til den samme
Altruisme som muligt? Det er dette, C. C. har arbeidet for, derför mente jeg,
at vi skylder hende endnu mere, end Kvinderne gjör; hun har vist os, at
Kvindesagen seet tilbunds er Mandens Sag, er deres fælles Sag, er
Menneske-hedens Sag.
I vore Dage sondrer Leirene sig skarpere og skarpere mod hinanden,
det gode og det slette ruster sig alt mere til den afgjörende Kamp, kaster
Masken og slaar Visirerne op — vi har hos os seet Bohëmebevægelsen opstaa,
den for Kvinden som for Manden mest nedværdigende, vort Samfund har
maattet taale. Men stik imod den gaar en stille Bevægelse i modsat Retning,
der ikke gjör Spræl af sig, ikke skriger paa Gaderne, men virker stille og
useet: en Bevægelse blandt Mændene for at sætte Kvinderne höit, sætte dem
paa deres rette Pläds som vor skattede Medhjælp. Det takker vi C. C. for
— det staar til Eder, I Kvinder! at komme denne Bevægelse irnöde ved at
gjöre hendes Ord om den tause Mildhedens Pagt til Sandhed — i samme Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
