Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
som mangfoldige Mænd, med vore Digtere i Spidsen, har gjort det. Thi netop
Kvinderne har ikke altid, ikke i et og alt forstaaet C. C.
Med dette, at det ikke saameget var Kvindens Emancipation som en
Forædling af Forholdet mellem Månd og Kvinde, en Menniskehedens
Foræd-ling, som hun arbeidede paa, hængte det nemlig tydeligvis sammen, at man netop
fra den kvindelige Leir, hun har arbeidet for, har hört en Bebreidelse udtalt
mod C. C., for at hun stillede sig kjöligt til den praktiske, ydre
Gjennemfö-relse af de Ideer, hun selv havde vakt, överför den praktiske Side af Arbeidet
for Kvindens Emancipation; ja, det er sändt — den praktiske Side af
Kvindesa-gen gav hun sig ikke af med, ja, saa underligt det höres: den havde hun ikke
engång altid fuld Forstaaelse af. Men det var en naturlig Fölge af, at det
strengt taget ikke egentlig var selve den, hun arbeidede for. Hint Faktum tör
derför intet Skaar gjöre i vor Anerkjendelise af hendes Fortjeneste ogsaa af
Kvindesagen som saadan. Thi ogsaa det ydre Arbeide for denne skylder hende
saa uhyre meget, fordi hun havde lagt en saa sikker Grundvold, paa hvilken
Arbeidet kunde reises. Derför skal man ikke dömme hende: saaledes maatte
nu engång den forme sit Arbeide, som i hin Tid skulde rydde Grunden, bane
Veien for det nye: hun har selv etsteds træffende sagt: Hos os respekterer
man ikke det individuelle i Anlægget: hvis En er en Rose, saa fordrer man
absolut, at han tillige skal være en Persille. Lad os ikke forlange, at hun
tillige skal være Persille.
Hun fölte vel Betydningen af det ydre Arbeide og glædede sig ved det;
men hun beklagede, at det efter hendes Mening hist og her kom for ensidigt
frem; »der burde», siger hun etsteds, »være gaaet et indre Arbeide forud —
eller rettere sagt — der burde været arbeidet samtidig indenfra og udenfra!»
Hvem tilgiver hende ikke gjerne, at hun her saa saa kvindeligt, saa smukt feil,
naar man erindrer, at hun ikke saa, at det indre Arbeide var udfört, fordi det
var — netop hende selv, der havde udfört det, udfört det alene, uden at se sig
om, mod Strömmen, ud fra de Stummes Leir — i de länge Nætter af Arbeide
og Martyrdom, netop hun selv havde gjort det, derför saa hun ikke, at det
var gjort, derför fordrede hun, at det ydre Arbeide skulde vente.
Ja, Martyrdom. Ordet er ikke for sterkt. Der var noget, jeg kommer
tilbage dertil, af den græske Tragedies Heltinde over C. C. Hendes af
Lidelsen fremkaldte Lidenskab var saa stor, at den skjöd alt andet tilside for dette
ene, og saa kom hun i Kollision med Livet, med Menneskerne, der fandt, at
der ogsaa var andre Magter der förtjente at arbeides for, end den Magt, hun
altid vilde trænge i Forgrunden. Men den ensomme Kvinde kjæmpede som
en Helt mot Miskjendelse og Ligegyldighed, mod Trods og mod Seighed —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
