- Project Runeberg -  Svensk Tidskrift / Femte årgången. 1895 /
412

(1870-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

412

TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.

midt i Ungsko vens Fylking et Kjæmpetræ. Toppen er visnet, men Stammen
er urokkelig. Og Folket gaar og kommer, Stemninger skifter, og ingen lægger
saa nöie Merke til, hvad han ser. Men en vakker Dag ligger den gamle
Stämme fældet af Tiden, og man stanser, forbauset over det Rumfang, den
indtog — og den Tomhed, den efterlader.»

Nu er den store Stämme falden. Hvem skal fylde denne Tomhed? Hvem
skal indtage denne Pläds? Hvor er den, som fylder hendes Maal og kan
löfte hendes Arv, optage hendes Gjerning? Jo, der er to, som kan det, og
to som vil det, vil forene sine Kræfter derom. Og det er den norske Kvinde,
stöttet af den norske Månd! Vi alle skal optage hendes Arbeide — i vört
Hjem, överför vore nærmeste — ude i Livet överför alle, der lider og trænger
vor Stötte. Lad os alle indgaa dette stille Förbund om at ville holde i Ære og
gjennemföre i Livet den store Lære, hun gav os: Lad os lære ikke at betvinge
og overliste hinanden, men at böie os mod hinanden, forstaa hinanden og
fremme hinandens Lykke og Udvikling: dette bör være vor Tak til C. C., og
den Tak vil og maa bringes hende, saalænge unge Hjerter banker, der föler,
hvad en Kvinde kan være for en Månd og en Månd for en Kvinde, saalænge
et Hjemlivs Lykke skabes i vort Land; thi den skabes ikke, för de Ideer om
Mandens Forhold til Kvinden baade i og udenfor Ægteskabet, som hun
kjæm-pede for, gjennemföres i vort Liv.

Og saa vende da hendes Ord tilbage til hende selv som en Gjenlyd fra
fjerne Fjelde med den forandrede Form, hendes Livsverk har givet dem:

»Ja, gaa i Din Grav, Du; thi Du har opvakt månge ligesindede i Skolen,
i Hjemmet, i Arbeidet, hvor de er. Nu trænger vi ikke blot til travle og
haarde Hænder, men ogsaa til Aand og til dy be Fölelser. Gaa tilro igjen,
trætte Arbeiderske; sov södt og trygt! Du var tidlig oppe, men ikke for
tid-lig. Morgenen var graa og kold, og Taagen laa tyk over Engene, men Du
kjæmpede mod Mörket og Taagerne, indtil de veg, og Solen og Fuglene kom
frem — sov södt og trygt! Men vi vil tage de frugtbare Smertens Sædekorn,
som vi har opsamlet i Dit Spor, Du henvisnede, og gjemme dem trofast og
nedlægge dem i vort Folks Hjerte. Farvel, hav Tak for Din Kjærlighed!»

Ia. Dietrichson.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 20 23:17:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svtidskr/1895/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free