Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624
udsogt Form, — en Form, der helt igjemmen er Forfatterens egen og
hæver ham til en Sprogkunstner af høj Rang. Sammenlignet med de
to største af Skandinaviens övrige nulevende Lyrikere, Snoilsky og
Drach-niann, er Heidenstams Rytmer mindre blode, musikalske och
dithyrambi-ske, men mere plastiske, slebne og fäste, — den ene Verslinje slutter
sig til den anden som Staalringe i en Panserbrynje, og Rimene falder
— tilsyneladende uden Sogen eller Anstrengelse — vidunderlig
pragt-fulde, taktfaste og sikkre, skarpe som Sværdhugg og fuldtonende som
Klokkeslag.
Hvad synger han om? Om Hellas^ Skjønhed, som er sunken i
Grus, og om Livsglæden, som ikke mere vender tilbage; om ensomme
Dromme af en Sjæl, som har sværmet og lidt, og om Fantasiens Syner,
som forgylder Virkelighedens Armod; om tanketunge Timer, som fødtes
af det flygtende Nu, og om Lykke, som giver Livet sin Vigsel. Han
synger om »Tiveden» med de mørke Skove og ensomme Heier, hvor
»Sondag» som en forklædt Satyr vandrer omkring og skjænker de
for-trykte Mennesker en kortvarig Hvile efter Ugens Trælleliv; om
Kirkc-klokkerne, som for Proletären ringer ind Hevnens Dag, men for hans
Hustru præker Fredens og Menneskekjærlighedens Evangelium (i >Sånger
i kyrktornet»); om »Minnens gård», som han vemodig gjæster om Natten,
og om Livet, som han endnu tror paa og beständig vil prise, selv om
Stormene hyler og Bladene falder (i »Höstsång»); om Vandreren, der har
gjæstet »Skyggernes Skjønhedsrige», saa han nu ikke mere kan finde Ro
og Tilfredsstillelse i det Hverdagsliv, som larmer omkring ham
(»Pilgrimens julsång»), og om Dionysos, hvis høie Gudevæsen Menneskene ikke
fatter (i »Tvillingbrödernas).
Det er ikke altid saa let at følge den Heidenstamske Muse paa
hendes Fantasis Flugt, — han er en i udpræget Grad aristokratisk og
oppositionel Aand, som aldrig skeler til Publikum eller skriver noget
henad Landeveien, men hvis Valgsprog ofte synes at være det
Almquist-ske: »Så målar jag, ty så roar det mig att måla». Saaledes er der ogsaa
i denne Samling Digte, hvis Symbolik det ikke er saa ligetil at forstaa
og at nyde, — jeg skal exempelvis nævne: »Sommarnatten», »Djäfvulens
frestelse», »Önskedagen», »Myrstacken», »Decembersaga» og »Malatestas
morgonsång». Men saa er der til Gengjeld Digte, der ikke blot
udmer-ker sig ved sin fuldendte Form, men ogsaa ved sin klare, umiddelbart
gribende Tanke og ved den svulmende Stemning, der gjennemstrømmer
dem. Som saadanne skal jeg af de ovenfor allerede nævnte særlig
frem-hæve -Sånger i kyrktornet», — et ved sit dybe Indhold og sin smeltende
Velklang klassisk Digt, der inden den svenske Literatur bør erobre sig
en lignende Rang, som Schillers iLied von der Glocke» indtager i den
tyske; den glimrende Skildring af Bakkustoget i »Tvillingbröderna*,
op-taget fra Forfatterens mærkelige Roman »Hans Alienus»; det ligeledes
fra iHans Alienus» optagne »Pilgrimens julsång» med sit i höi Grad
origi-nale, pragtfuldt bølgende Metrum:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
