Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5 - Litteratur - Nyortodox historieskrivning om »Nordens enhet» — ett genmäle till Georg Landberg. Av Henning Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITTERATUR
NYORTODOX HISTORIESKRIVNING OM »NORDENS
ENHET» — ETT GENMÄLE TILL GEORG LANDBERG
I en Tid, hvor nordisk Samvirke indledes og udbygges paa snart sagt alle
Omraader, og hvor saa månge forskellige Planer om en nærmere nordisk
Sam-menslutning fremsættes og drøftes, skulde det synes ikke upaakrævet at
gen-nemgaa de hidtidige nordiske Tiltag og konstatere de Erfaringer, der i saa
Henseende er gjort.
Dette skulde vel nok kunne give visse Fingerpeg: Hvilke Yeje er farbare
her ? Hvilke Former £01* nordisk Sammenslutning er praktiske ?
Det er en saadan forudsætningsløs, erfaringsmæssig Undersøgelse, jeg har
forsøgt i min Bog om »Nordens Enhed gennem Tiderne». I Stedet for at
opstille det traditionelle skandinaviske Program: Toldunion, Møntunion,
Försvarsförbund, Retsenhed, sproglig og kulturel Enhed, — dette kan enhver
skrive ned ved sit Skrivebord, — har jeg undersøgt, hvorledes det liidtil er
gaaet med alle disse forskellige Former for nordisk Sammenslutning, og
stil-let de derved gjorte Erfaringer til Disposition for vor Tids nordiske
Samar-bejde, se Bd. I, S. 87:
Hvilke var de Kræfter, der trods den dynastiske Unions Sammenbrud og
hvad derpaa fulgte, det stockholmske Blodbad og andet mere, ustandselig drev
de nordiske Lande og Folk sammen, snart sagt fra Tiaar til Tiaar, fra
Mid-delalderens Slutning og helt op til 1814, Frederik VI’s Tid, da det, der
al-mindeligt kaldes »Skandinavismen», ikke var långt borte? Hvilke var
om-vendt de Hindringer, der stod imod Enheden? Hvilke Former antog
Sam-menslutningen i hvert enkelt Tilfælde, hvilken Betydning havde den, og hvad
førte til dens Opløsning? Hvilke var Resultaterne af henholdsvis Samvirke
og Optræden hver for sig? Hvad var nyttigst for Norden?
Det er denne Metode, Georg Landberg i sin Anmeldelse i »Svensk Tidskrift»
kal der »dogmatisk». Og han konkluderer derhen: »Verkets publicering torde,
just ur nordisk synpunkt, snarast vara att beklaga.»
Hvorfor beklagef
En vigtig Erfaring, som jeg fremhæver Bd. I S. 70, er denne: »Dette er
da en af Historiens vigtigste Erfaringer: i sine Midler er den nordiske
En-hedspolitik begrænset til den absolut frivillige og lovlige Sammenslutning,
under Anerkendelse af Enkelstatens fulde Raadighed over de indre Anliggender.
Forsøg i anden Retning har kun ført til Søndring, til Ødelæggelse af ’den
kærlige bebindelse og broderskab’. Denne Begrænsning i Midlerne, der er
givet ved selve de nordiske Folks Nationalkarakter, forklarer paa den anden
Side, at Enheden i Norden er skredet langsommere frem end f. Eks.
Tysklands og Italiens.»
I Anmeldelsen bliver dette til, at »Nielsen överhuvud taget anser ren
erövringspolitik, vare sig den kommer från Christian IV eller Karl X Gustaf,
som legitim skandinavism».
Og det uagtet jeg Bd. I S. 189 som den vigtigste Erfaring ved Karl X
Gustaf Krigene fremhæver ganske det samme: at Danmark-Norge, saa lidt
som Sverige, havde ladet sig erobre. Den svenske Erobringsskandinavisme
havde vist sig ligesaa ufarbar som de danske Kongers dynastiske
Erobrings-politik. Fra nu af fulgtes udelukkende den anden Vej, den Gustav Adolf
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
