Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Den sidste cigaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Densidste eigaret
sagde Carl Michael Bellman i sine Pensées
de Mowitz, «ar ofta ej annat an oformogen*
het. Kyskheten ar ej sållan blott en slaphet
i nerverna, och nykterhet ar nastan alltid
brist på penningar eller kredit . . . .» Det
var nu i hans tid, men det er paafaldende,
at det er vinens yndere, som til alle tider
har nydt musernes bevaagenhed og at der*
imod det ivrigste afhold aldrig har tændt en
strofe
Jeg befinder mig paa et lidet stykke land*
jord ude i havet, og min sidste eigaret er
udbrændt. Først da den sved læberne, gav
jeg slip paa den. Nu er det bare udsigten
over til Norge, jeg har igjen af nydelsesmidler,
udsigten til fabellandet, hvor lovene gror og
forbudene ranker sig over vildnisset af for*
gaaelser. Posten kommer hid saa sjelden og
tilfældigvis, at jeg kan hengive mig til alskens
dristige formodninger om rigets nuværende
tilstand. Mon sproget atter er forandret siden
i forrige uge? Mon jarierne er udnævnt
med slag paa skjold? Mon de skal gaa med
brynje udenpaa bonjouren eller indenfor?
Mon et brev, jeg sendte til Kristiania, for*
tumler sig til Oslo? Mon bergenserne skal
hede bjørgvinsere, bjørgvinensere, bjørgvini*
kere eller bjørgvinister? Mon det er blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
