Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Den sidste cigaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Den sidste eig ar et
lov for at min stemme skal tages til indtægt
for regjeringen? Mon det er mulkt for at
laane sin døende ven en flaske vørterøl? . . .
Herude ved vi intet om det, som samtidig
foregaar, og kan intet slutte os til af kystens
konfiguration, som er den samme for vore
øine og ingen omskiftelser underlagt. Herude
svinger vi rundt med aarstiderne og gaar
hverken for sent eller for hastig. Vor stor*
thingsmand for livstid er Peder Rinde, og
hvad vi ikke sparer selv, sparer han for os.
Vi pløier og såar, naar tiden er inde, ser vei*
ret an, ser sjøen an, ser hverandre an. Høster
naar høsten kommer og samler i lade for
dette liv og det tilkommende. Af krig og
dyrtid skummer vi fantasipriser for vore pro*
dukter, om vi flnder det umagen værd at
sælge. Vi ved, at der i Norge nu er tre
samfundsklasser : Millionærer, bønder og
sultekunstnere, og vi befinder os vel ved at
være i midten. Vi under sagførerne næring,
for vi skyller ofte vinteren ned med en pro*
ces med en oplagt nabo, og lægprædikanterne,
som varetager vore hinsidige interesser, un*
der vi overdaadighed, thi hisset betyder
mere end her. Sandheden tro maa det dog
indrømmes, at det har været uaar paa læg*
prædikanter. De har ikke villet slåa til i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
