Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Hans E. Kinck - Agilulf den vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Km ck 91
er ekstatisk og hans udtryk for den tindrende
friskt. Han kan som ingen anden beskrive,
nei, ikke beskrive, men udfolde, oplade mor*
genen, sollandets evindelig visse vidunder*
morgen.
Aldrig, end ikke i «Skjærsommernatsdrøm*
men», har der været saa meget landskab inde
paa theatret som i dette lyriske drama. Hel*
digvis har theatret skaanet os for nogen kon*
kurrence med digteren paa dette omraade.
Han alene har ordet. Vi faar ingen bagteppe*
vuer over Toscanalandet, men menneskene i
dramaet bærer det med sig ind i den trange
middelalderborg, de vugger dets stemning i
sin røst, de henter sine billeder fra dets aabne
skatkamre, de har natteduggen i sit håar, de
er i sindet solede eller skyggede af landets
vexlende veir. De er lige ud fra naturen. De
har den ene vældige drift: de vil blomstre,
de vil elske, og de hader alle lige haardt og
omsvøbsfrit den sure høst, visnetiden, alder*
dommen.
Dette had er hos kong Agilulf tragisk, fordi
det er afmægtigt og han selv ofret. Han staar
endnu i sin manddoms sene, men hældende
styrke, da ulykken besøger ham og aabner
hans øine for den übønhørlige lov, at kjær*
ligheden ikke kjender nølende efterblomstring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
