Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Gunnar Heiberg
paa sit glas . . . Men det pudsige lille træk, jeg
ogsaa husker, er, at digteren havde beholdt galo*
sjerne paa ... jeg lagde merke til det, da Obst*
felder sent ude holdt en tale for ham, at han var
plantet ind i sine galosjer, vennesæl og velvil*
lig, men forsaavidt lidt reserveret og i overens*
stemmelse med den ham tilskrevne karakter.
Jeg lader denne iagttagelse gaa over i litera*
turhistorien for hvad den er. Den maa gjerne
dementeres. Skulde erindringer ikke oplives
af smaa malende træk, fortjente de jo ikke
sit navn. Men det var Heibergs bordtale,
som var aftenens begivenhed. Han læste den
op frisk fra papiret, som han pleier, naar han
taler . . . Han er ikke af dem, som improvi*
serer, han mistror det lykkelige tilfældes im*
puls, han er ikke øieblikkets, men de forud*
gaaende ihærdige timers mand, han vil paa
en prik kjende løbet for sine følelser og ba*
nen for sine tanker. I denne mangel paa
umiddelbarhed udtrykker sig hans særegne
samvittighedsfuldhed som kunstner, hans lyst
ved det fuldkomne og hans vilje til fuldkom*
menhed. Han elsker ikke det mundtlige,
men han er nok glad i de mundtlige menne*
sker, fordi de er saa venlige at blotte sig.
Hans vel gjennemtænkte og med klar, skarp
stemme fremførte tale for Henrik Ibsen var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
