Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Brødrene Karamasov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Brødrene Kar am as o v
saadan pris vil jeg ingen forsoning. For
uskyldige børns pinsler skal der ikke i alle
evigheders evighed skjænkes nogen tilgivelse.
Det er, som man husker, i de to yngste brø
dres store samtale i vertshuset disse ytringer
falder. Og da Aljosja forpint af broderens
ekstatiske forbitrelse og hans skildringers op*
rørende forfærdelighed omtrent som Hugo
henviser til Jesus, til ham, som selv led uskyl*
dig og derfor alene kan tilgive alt og alle,
da er det Ivan fortæller sit store digt om
«Storinkvisitoren i Sevilla».
Dybere har aldrig kristendommen været for*
negtet end af den gamle kardinal, som lader
den gjenkomme og undergjørende frelser
fængsle og med ugjendrivelige argumenter af*
viser hans indblanding i kirkens religiøse gjer*
ning. Vi er her ved den negative pol af
verket. Modpolen er den fromme kloster*
ældste, staretsen Sossimas forkyndelse, som
optaget og gjemt i hans unge begeistrede dis*
cipel Aljosja Karamasovs hjerte naar tiden
kommer skal strømme nærende og livgivende
udover det nye og hellige Rusland. Fra tviv*
lens og fortvivlelsens afgrunde til troens og
fortrøstningens solede tinder ... en saadan er
spændvidden i verkets tanke.
Aljosja er digterens snarere end romanens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
