Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Vildanden - Paa Burgtheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vildanden 127
BI
det sig først rigtig, hvor magert det er, som
blir igjen til filmen. Hamlet: et par slanke
ben i sorgfuld trikot. Henrik den fjerde:
nogle vertshusløier mellem unge mennesker
og en tykmavet gammel mand. Og gaar det
ikke bedre med det eviggrønne træ, kan man
sige sig selv, hvordan de mere tørre vil være
farne. Filmen gider ikke kjendes ved dem,
de vil blive overflødige og übrugelige, og
skulde den nye kjæmpeindustri af barmhjer*
tighed anvende digtere til noget, blev det i
bedste fald til at passe lampen eller sælge
billetter.
Men filmen uanset forløber udviklingen i
det hele med upaaklagelig fart. Hvad der
havde en vis værdi iforgaars kan godt idag
eller imorgen slænges op paa mørkeloftet. I
Norge er som bekjendt Ibsen paa det nær*
meste afskaffet. Ingen skolegut finder ham
dybsindig længer, men har det fuldt paa det
rene, at det bare var schelling* og fichte*
belastede tyskere, som kunde indbilde sig
selv og andre, at den ibsenske verden ikke
var flak. Den nye generation er heller ikke
naadig mod hans haarde verseras, som den
er tilbøielig til at anse for en slags lands*
ulykke i norsk poesi, og man hører aldrig
andre end rent affældige individer citere disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
