Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Vildanden - Paa Burgtheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi Ida n den 129
hjerte. Men har man sagt: et übetydeligt
menneske, da har man ganske brudt staven
over ham. Da er alt sagt; da har man smeldt
igjen en dør, som man i sin egen aandelige
velfærds interesse skulde ladet staa paa gløt
ud til den lysere menneskeforstånds smilende
egne.
Det skyldes vel altsaa ikke bare tilfældet,
at de senere aars Ibsen*forestillinger i Kristia*
nia har været mindre gode og har slaaet
mindre godt an. En undtagelse var «De
unges forbund». De andre stykker slæbtes
knirkende og med ulyst over scenen for halv*
tomme og vantro bænkerader. Man kunde
se «Bygmester Solness» for fru Dybwads
skyld og «Fruen fra havet» for fru Wetter*
greens, men den levende menneskelighed, de
to kunstnerinder bestandig udfolder, saa man
her ligesom i flængene mellem vandrende
taager. Man havde den følelse af gyngende
übehag, som jeg formoder, folk maa have i
en ballon captif. Man er knyttet til jorden,
men man har langtfra nogen fast grund un*
der fødderne. Man hverken stiger eller syn*
ker, man bare hugger i luften. Saadan er
det at være tilhuse i luftslotte med grund*
mur under.
Det er ikke theatrets skyld, at det ikke
9 — Nils Kjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
