Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Vildanden - Paa Burgtheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
V ild anden
mener Ibsen snarere. I det at hemmeligholde
bestaar livets hele kunst. Menneskene er
værgeløse, naar de røbes eller røber sig. Dyr
kan forstikke sig ved at laane farve af om*
givelserne. Sky og svage menneskevæsener
har lignende udveie. Naturen selv er et sy*
stem af mangefarvet upaalidelighed og broget
fordægtighed. Men ingen beskylder den for
hykleri.
Og et menneske som Hjalmar Ekdal lever
heller ikke paa nogen livsløgn. Hvor er det
selv, det bedre vidende, han lyver for? Han
er ikke anderledes. Han er fuldt oprigtig.
Han kan gaa med hjertet udenpaa vesten.
Han har ingenting at skjule. Det uhygge*
lige ved ham er netop hans absolute gjen*
nemsigtighed. Det var en stor oplevelse at
se Tressler i denne rolle. Det er det almin*
delige at udstyre Hjalmar med alle mulige
komediantfagter. Enhver skuespiller er til*
bøielig til at gjøre ham for godt, tegne ham
med for flotte og raske karikaturstreger. I
Tresslers fremstilling blev han ikke denne
evige poseur, som uafbrudt ruller med øinene
og indtager smukke attituder. Tressler gjorde
ham naiv og oprigtig. Han tror, hvad han
selv siger, fordi det behager hans bløde ge*
mvt, at alt maa være, som han helst ønsker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
