Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Vildanden - Paa Nationaltheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Vildanden
derfor af adjektiver. Om stilen er hele men*
nesket, faar staa hen, men den forkjælede
føler sig bestandig forfrossen og belægges
med gaasehud overfor det nøgne substantiv.
Han kaster et forsonende plag over det.
Ibsen har moret sig med at lade fotografen
drapere alt, han rører ved . . . Hjalmar Ek*
dal siger aldrig gamlingen, men omvekslende
den graahærdede eller den hvidhaarede olding.
Hvor smukt og følsomt det dirrer1 Og hvor
taget ligesom hvælver sig over atelieret, naar
han taler om den fattige fotografs lave tag
Denne rhetoriske lyst ved lyden er farlig
for enhver fremstiller af Hjalmar Ekdals rolle.
Den maa være egte, den maa endelig ikke
udfolde sig ironisk. David Knudsen havde
prøvet at undgaa skjæret ved at udtrykke sig
reserveret pathetisk. Men pathos og reserva*
tion er absolut uforligelige. Der var derfor
ogsaa noget tvungent og tiltvungent over spil*
let, en smuk seir, men paa bekostning af fi*
gurens oprindelighed. Jeg ved ikke om hr.
Egil Eide . . . jeg ved heller ikke om hr. Johan
Fahlstrøm i alle henseender vilde dække rol*
len. Men jeg savner i den en skuespiller, be*
naadet med uudryddelig naivetet . . . Ville det,
skulle det, maatte det med, det er en sag for
sig, men være Hjalmar Ekdal!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
