Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Medea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medea.
Vi sidder undertiden i theatret og forun*
drer os over den begyndende affældighed hos
mesterverkerne fra vor ungdom. Digtningerne
synes ikke nogen høiere gjennemsnitslevealder
at være beskaaret end de berømte Ibsenske
sandheder, som gisper ud med de fyldte tyve
aar. Og saa oplever vi en dag, at Euripides
har holdt sig bedre end Ibsen, at sandhedens
varighed er en anden end sandhedernes, og
at i digtningens magiske verden de første ved*
bliver at være de første. Anvendt paa den
attiske tragedie viser sig ethvert ord om men*
neskeverks uvarighed at være spildt. Som
guidet, det ikke møl eller rust fortærer, stråa*
ler dens uforgjængelighed gjennem fire og
tyve aarhundreders lag af smuds og støv og
lærdom. Geniet banker, og gravene aabner
sig, en verden oplader sig med mennesker,
som er vore lige, er de end fjerne, og virker
de end helere og mere usammensatte paa
grund af fjernheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
