Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Medea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Me d e a
Fru Dybwad har frabedt sig literaturhistorie
og filologi. Hun har bevæget en ung digter,
hr. Hiort=Schøyen, til at fornorske dramaet,
og saavel i de vanskelige korsange som i dia*
logen føler man glad og forundret, at en tolk*
ning kan være noget andet end et apparat
til at knække oldgræske nødder. Det er en
skjøn og beaandet og derfor en tro oversæt*
telse. Ved iscenesættelsen har den store kunst*
nerinde løst det haarde problem med koret
paa en maade, som sikkert vil være veiledende
for alle senere tragedieopførelser. Hun træk*
ker koret ind i handlingen — det mister sin
rituelle og apatiske karakter, det spiller med,
vistnok paa et andet plan, men i mystisk del*
agtighed, forstaaende, manende og advarende
og lidende med i de handlendes ve.
Medea vilde, fremstillet med alle data fra
et broget liv, i moderne digtning været en
forvorpen, men utvivlsomt interessant eventy*
rerske, kanske sentimentalt udstyret med store
frikjendende egenskaber. Hos Euripides in*
tet, som undskylder hende, fordi ethvert und*
skyldende moment for tragikeren vilde være
et forringende. Og slig spiller fru Dybwad
hende i digterens aand, i græsk aand. Hun
giver hende, som digteren vilde: mægtig og
barbarisk. Løvinde, ikke kvinde, siger Jason.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
