Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
171
August Strindberg
nation. Det er som at høre korus af oldin*
ger i en antik tragedie, men det moderne og
ugræske ved skuespillet er, at hovedpersonen
— herren — i en stor situation rives ud fra
sin selvvalgte plads i koret og selv handlende
og lidende maa agere med i det spil, han
kun ønsker at bivaane som bedømmer. I lei*
ligheden nemlig, bag de røde gardiner, er
hans fraskilte hustru flyttet ind med hans
barn og en ny mand. Det er hans fortid,
som strækker sig efter ham, foruroliger hans
ftihed og fred og truer med at omstyrte hele
grundlaget for hans kontemplative velvære.
Hans egteskab, der som minde var blevet
ham hellig, fordi enhver ulykke slider sin
brod af paa tiden, det trænger sig nu med
magt ind paa ham igjen med alle de glemte
gjenvordigheder. Og da hans hustru, som
paany er ulykkelig gift, atter vil ind i hans
liv og atter begynder at rage efter den gamle
glød i hans aske, da lykkes det hende bare
at vække tillive en flamme af hans gamle
had. Han verger sig, han gjør sig haard,
han ripper op i de halvglemte forsmædelser,
han trækker frem hendes løgne fra samlivets
og skilsmissens dage, han gjør sig endog liden
og smaalig ved at puste op sin egoisme for
at ydmyge og jage hende . . . Og han bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
