Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 August S trin db er g
kvit hende. Han kan træde ind i koret igjen,
hvor han maaske hører hjemme ... Hvem
véd?
Dette er i et flygtig omrids handlingen, som
udspilles i anden akt, men fuldt saa vigtig
som handlingen er den stemning, som an*
slaaes ved sceneriet og de smaa samtaler i
første akt og atter gjenoptages i tredie. Og
denne stemning var ypperlig truffet ved Na*
tionaltheatrets forestilling. Skulde der md*
vendes noget, maatte det være, at spillet er
saa dæmpet, selve stemmerne saa lave, at sa*
lonen og raderne neppe fuldt og rigtig op*
fatter, hvad der siges, og hvad der foregaar.
Det kan rettes paa. Halfdan Christensens
spil i den aldrende hovedpersons rolle var
fremragende kunst. Hans angst for livsufre*
den, fortiden, gjentagelsen af det, han endelig
er færdig med, hans dvælen ved de gode
minder, hans pietet, og paa den anden side
hans snerrende indignation over forstyrrelsen,
hans magelige egoisme, hans smaalighed og
heftighed . . . alle træk var samlet til en kraf*
tig og anskuelig karakteristik af den gamle
herre, digteren ikke uden selvironi har havt
for øie. Fru Ragna Wettergreen spillede den
kvindelige, den Strindbergske kvindelige ho*
vedrolle med al den bravour og aplomb, hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
