Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV - Asbjørnsen og Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asbjørnsen og M oltk e Moe 175
lige mesterskab erhverves ikke ved lærdom,
det er et instinkt, en uforklarlig sikkerhed,
som er den enkelte givet, og som ikke kan
overdrages ved testamentariske bestemmelser.
Havde jeg været i Moltke Moes sted, vilde
jeg svaret: Mester, De efterlader mig Deres
kappe, men ikke Deres skuldre . Moltke
Moe annammede kappen, og nu har han alt*
saa gjort dette stasplag ukjendelig ved en
gjennemgribende omsyning istedenfor som
hidtil at nøie sig med at sætte glorede bøter
paa de partier, han fandt slidt af ælde.
Hvad Asbjørnsen har ment med at give
Moltke Moe det mandat, denne paaberaaber
sig, er det ikke min sag at forståa. Han har
jo ikke kunnet haabe, at Moltke Moe skulde
leve evindelig. Men saa blev det jo efter*
haanden nye mennesker, som skulde skalte
og valte med eventyrenes sprog. Skulde
Moltke Moe paa sit dødsleie udnævne sin
efterfølger, og denne atter sin? Eller skulde
dette merkelige kardinalatskab gaa i arv i en
familie, kanske ogsaa paa spindesiden? Det
forekommer mig ufatteligt, at en kunstner af
Asbjørnsens rang har kunnet være saa lige*
glad med sit verk, men jeg bøier mig for
faktum og glæder mig bare over, at hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
