Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV - Asbjørnsen og Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asbjørnsen og M oltke Moe 177
/
det saa nær ved som paa Toten og ikke gjøre
formastelige eiendomskrav gjældende. Sad der
en gammel kjærring i Hakedalen og udtalte
aldrig som ællevy saa lad ingen oplænding,
som udtaler det aillev, komme og indbilde
sig at hugse hendes eventyr. Asbjørnsens
egentlige jagtmarker strakte sig ikke vidt, men
alt landet havde glæde af hans bytte indtil
Moltke Moe vilde det anderledes.
* * *
Hvordan vil folk sør og nord og vest i
landet stille sig til eventyrene i den nye
skikkelse? Jeg tænker mig, at ungdommen
paa Lister eller paa Søndmøre eller hvorsom*
helst paa kysten mellem Kristiania og Vadsø
og forøvrigt i alle amter, fraregnet en liden
del af Kristians, faar følgende stykke til un*
derholdning og belæring (Moltke Moe s. 56):
«Pær Lunde va ofte ved kjerkjen, men æiller
gik’n inn, uttas han va tel alters. Mea al*
mugen hørde gussord, gik’n rundt paa hest*
gåra og go*tala med hestom. Og naar det
va altergaang, smaug’n ne*i likkjællern og
satt der tel dom gikk framaat alteri, og itte
før hadde’n nyt sakramente’ saa gik’n te
kjællers att, tel ålmugen va gaat tur kjerkjen.
Pær Lunde heldt mye før at æiltingen borde
12 — Nils Kjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
