Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Om Saar og Knuusning i Almindelighed - Saar og Knuusning af Laderne - Saar paa Tungen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bemærkes undertiden ett ilde Stank as Mnnden. Har Aarsagen
virket med betydelig Krast, siudes ikke sjeldent Kjævebeuet blottet
og beskadiget, og der kau bortdøe større eller mindre Stykker
as samme.
Ladernes saavelsom Mnndkrogenes Beskadigelser knnne tyde
hen paa, at Hesten enten lider as Koller, eller at den er
meget hidsig , og as denne Grnnd bør man dersør skjænke dent
en større Opmærksomhed. Findes Kjævebenet betydeligt knnust,
medtager Helbredelsen i Reglen meget lang Tid.
Behandling. Man maa sørst øg sremmest nndgaae
Brng as skarpe Mnndstykker. Er det knn lette Beskadigelser,
og Hesten ikke viser sig meget stivmnndet, kan man sorsøge at
kjøre den i et tykt og glat Mile, der er omviklet med Linned.
Bedre er det aldeles at nndgaae at bruge Mundstykket og kjøre
Hesten i Kapsun, saasremt den lader sig styre heri. Hvor
Knuusningerne ere betydelige^ vil Hesten ikkntt være at brttge
paa denne Maade, eller den maa skaanes. Man maa sodre den
med blødt Føder, helst med Klid eller Bygskraa.
Sidde Beenstykker lose i Saaret, sjernes de, og Saaret
pensles med Myrrha- eller Aløetinktnr.
Saar paa Tuugeu. Disse opstaae as skarpe Miler,.
eller as Grimetøilen, naar dettne lægges som et Halvstik i
Mnnden under Hestens Føring, øg denne da staaer sig titbage,
eller naar man nndlader at sjertte Grimetøilen af Munden,
efter at Hesten har været tilvands, eller bøs Smeden , o. s. v.
Man bar endogsaa Exempter paa, at Enden as Tungen paa
denne Maade er bleven aldeles asskaaren. At Tungen er saaret,
kjender man paa, at Hesten sagter as Mnnden og gjør Foderet
vaadt. Ved Undersøgelse as Tnngen sindes Saaret svldt med
itdetngtende Foderdele, og Tungen mere etter mindre opsvulmet;
ere Muskler, Kar øg Rerver øverskaarne, angribes den
soran-liggende Deel as Koldbrand, bliver blaa øg køld øg hænger ud
as Munden (salder frem). Tab af et større Stvkke as
Tnnge-spidsen indskrænker meget Hestens Evne tit at samle Foderet as
Krybben.
Ligesom ved Ladernes Beskadigelse maa man heller ikke
her anlægge Mundstykket. Er Saaret sriskt, kan man sorsøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
