- Project Runeberg -  Kort Fremstilling af de vigtigste Sygdomme hos Hesten, Oxen og Faaret, deres Natur og foreløbige Behandling /
58

(1862) [MARC] Author: Viggo Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Om Saar og Knuusning i Almindelighed - Saar paa Tungen - Saar paa Halens Underflade - Knuusning af Seletøiet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at befte det; eudøgfaa temmelig dybe Saar kunne læges paa
denne Maade. Skeer Helbredelsen ved Førboldning, vil der
gjerne blive dybe Ar tilbage; sindes Tungespidsen opsvulmet og
fremfalden, kan det være rigtigt at anlægge en Bandage, som
kan holde Tnngett tilbage i Muudhulett; Iudretuiugeu heraf
maa overlades Dyrlægen. Hesten gives blødt Føder, Saaret
renses slittigt ved Udskylning med varmt Vand og bades med
Chamomille- eller Arnieatnfns.

Halens Underflade faares ikke sjeldent saavel hos
Ride- som hos Kjøreheste, naar man spænder Rnmperemmen sør
stramt. Saarene ere altid mere eller mindre knuste øg knnne
indskrænke sig til Hnden, men ogsaa trænge igjennem Mnsklerne,
endog heelt ind til Halehvirvlerne.

Raar Saaret holdes reent øg forbindes med Aloe- eller
Myrrhatiuktur, samt naar man uudgaaer Attlæggelse as
Rumpe-remmen, paasølger Lægningen as oversladelige Beskadigelser i
Reglen meget hurtigt. Gaaer Saaret derimod ind paa
Hale-hvirvlerne, bliver det gjerne ondartet og meget langvarigt at
læge, idet Halehvirvlerne knnne angribes as Beenedder. Disse
Saar ere desudeu sarlige derved , at de kunne give Anledning
til Stivkrampe, og bør derfor itide skjættkes særdeles
Opmærk-sømhed. Dette gjælder ogsaa om de Saar, som foranlediges
ved Kjævebaandet i Gnlken (f. Ex. Seglgarttsbaand eller tynde,
haarde Reb) eller ved Knnnsning af Hovedstolen i Rakken.
Saasnart man bemærker disse Beskadigelser, bør man strax
fjerne Aarsagen (Høvedstolen, Kjævebaandet), og Anvendelse af
dlødgjørende Omslag vil være paa rette Plads. Vil Hesten
smøge Grimen as sig, og man as den Grund nødsages til at
binde eller spænde Kjævebaandet meget stramt, bør man hellere
anlægge en Halsrem, sor at undgaae de Farer, som Grimens
Besæstelse kan medsore.

Knnnsninger as S elet øiet (Seletryk eller Selebrnd)
vise sig deels font mere eller mindre udbredte, smertefulde
Hævelser, oste udseudeude suorsormige S trænge i Omfanget af
Hnden; deels findes Overhuden paa enkelte Steder bortstødt
(Hudløshed, Skoldning as Seletøiet), øg endelig kan et Hud^
stykke være angrebet as Brand. Dette tørrer da ind, bl^er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/syghest/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free