Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Faarets Sygdomme - Dreiesyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andre stiller det Næsespidsen i Veiret og bevæger sig bestandig
fremad ; man kalder da Faaret eller Lammet en ^Stjernekikker^
eller ^Pranner^ (deraf Navnet Prannefyge. ^ith). Disse
As-vigelser i Bevægelsen hidrøre sra Blæreormens forskjellige Sæde.
Hvor dett udvikler sig i en as Hjernens Halvkugler, især sortil,
dreier Faaret sig i ett Kreds; hvor derimod Udviklingen skeer
mere bagtil og paa Gruudsladett as Hjernen, vil Faaret vise
sig som ett Prautter. Ligger Ormeu oversladeligt, og umiddelbart
op til Hjerneskallen, kan den ved sit Tryk foranledige en Svindittg
i Benet, og dette kan endogsaa ttttder Blæreormens sremskridende
Udvikling blive saa tyndt, at det giver ester sor Tryk med
Fingrene, eller lader sig gjennemskjære med ett almindelig Kniv.
Giver man Sygdommen Tid til at ndvikle sig, henfalder Faaret
i ett snldkontntett bevidstløs Tilstand , asmagres aldeles øg døer
i høieste Grad askræstet. Døg pleier man gjerne at slagte det^
naar matt med Sikkerhed kan stille Diagnosen.
Aarsagerne. Matt har tidligere været aldeles nvidende
om den nærmeste Aarsag til Blæreormens Udvikling, netop paa
et Sted i Dyrets Legeme, som allerbedst var sikkret imod
Parasiters Indvandring ndvendig sra, og man tog sin Tilslngt
til Læren om Urskabelsett (^neæati^ ^tti^.a) eller antog, at
dens Udvikling maatte beroe paa ett bestandig sornyet
Selv-skabelse. Men den nyere Tids Undersøgelser have oplyst, at de
ere et kjonsløst Askottt as Hundens Bændelorm, ^nia ^^
ttttrtt^, bvis, med Kjottdsdele øg Æg forfyttede, modne Led
bortgaae med Exkrementerne. Disse Led, med deres indeholdte
Æg ere istand til, i nogen Tid ester Adskillelsen sra Hnndett, at
bevare Livet, og gnnstige Betingelser hersor ere navnlig Fngtighed
og ett passende Temperatnr. I denne Omstændighed kan man
vistnok søge Aarsagen til, at Dreiesygen især hersker i fngtige
Aaringer, øg at den er hyppigere under Græsning paa side
end paa høie Marker. Det er sandsynligt, at Bændelørmstykket^
som i det Mindste i lnnket Vand, endogsaa i sri Lnft^ er
istand til at bevæge sig, forlader Gjødningen øg kryber op paa
Græssenes Blade, hvor det fortæres af Faarene. Man antager,
at Æggene ndenfor Hunden knnne bevavre Livet eller Evnen
til at ndvikle fig i et Par Uger. I Maven ndvikler de i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
