Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Faarets Sygdomme - Skab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
esterhaanden ndbreder sig. Den giver sig tikkjende ved Kløe,
Rødhed i Httden (høs hvide Faar), Blegner, der boldtte,
ind-tørres øg sætte Skorpe, hvornnder der skjnler sig Saar. Der
indfinder sig meget snart Uldfald og nøgne Steder. Ved
høi Grad af Sygdommen kan Faaret blive aldeles nøgent, øg
den stive, sørtykkede Hud er da bedækket med Saar og Skorper.
Den tilstedeværende Kloe brittger Dyret til at gnide og
gnnbbe sig imod enhver Gjenstand, og, naar man kloer den,
giver den sit Velbehag tilkjende ved at mimre med Læberne.
Skabet pleier sørst at begynde paa Manken og Ryggen; det
kan hos mange Faar bestaae i meget lang Tid , nden at virke
forstyrrende paa Dyrets Alnteenbesindende, men det er dog ikke
sjeldent, at Dyrene døe aldeles hentærede, naar Skabet er
ndbredt øver hele Hndens Overslade, og dennes Virksomhed
derved er forstyrret. Dette gjælder især om gamle Dyr og
om Faar, som nyde ett mindre god Pleie og Røgt.
Aarsager. Skabsygen er, søm allerede ansørt, smitsom,
.. og dens Smitteevne beroer paa Tilstedeværelsen as Skabntidder,
som overføres fra det ene Faar til det andet. Faarets
Skab-midder knnne ikke, saaledes søm Hestens, overføres paa andre
Dyr, øg font Følge heraf er Faareskabet altsaa øgsaa ktttt
smit-tende sør Faaret alene. Udbredttingen as Skabet høs det enkelte
Faar gaaer i den sørste Tid langsomt sor sig^ men har det
sørst begyndt at ndbrede sig, gaaer det sorboldsviis hnrtigt, og
da overføres det ogsaa med Lethed til andre Faar. Alle
Faar ere dog ikke lige modtagelige for Smitten, uden at man
herfor er istand til at opstille bestemte Regler.
Smitten overføres deels directe fra Faar til Faar
deels middelbart ved Gjenslande, søm have været i Berørelse
med de skabede Dyr, saasom Hækker, Krybber o. s. v. Midderne
synes længst at knnne bevare Livet i den i Stalden ansamlede
Gjødning; matt antager, at de her knnne leve nøgle Uger^
endogsaa derover. Smitten ndbreder sig hurtigst hos opstaldede
Faar.
Da Faarette i Reglen leve i større Flokke^ og de sørste
Spor af Sygdommen vanskeligt kunne opdages nnder den tætte
Uldpels, opnaaer Faareskabet i Reglen ett større Udbrednittg i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
