Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘med det at folk leter efter gods allesteds, der de spør at det er
vinding at få, om det og kan være stor fare med det”.
De arktiske opdagelsers historie viser hvorledes menneskeslegtens
utvikling altid biir båret frem av de store illusioner. Som
Kolum-bus’s opdagelse av Vestindien skyldtes en grov regnefeil, således
var det fabeløen Brazil som drog en Cabot ut på hans færd, og
han fandt Nordamerika. Det var fantastiske illusioner om åpne
polhave, og gjennemfarter til Khatais rigdomme, bortom isen, som
drev folk tilbake dit trods nederlagene; og polstrøkene blev
efter-hvert utforsket. Enhver fuld hengivelse til en idé gir utbytte, selv
om det biir et andet end det som var ventet.
Men først og sidst er polfærdernes historie en eneste stor
utfoldelse av det ukjendtes magt over menneskesindet, kanske større
og klarere end i nogen anden del av menneskeslegtens liv.
Ingensteds har vi trængt langsommere frem, og har hvert nyt skridt
kostet så meget slit, så mange savn og lidelser, og ingensteds har
vel de vundne opdagelser lovet mindre materielle fordele — og like
fuldt stod altid nye kræfter færdig til at storme videre, og flytte
verdens grænser længere ut.
Men har det kostet kamp, så gir det også glæder. Hvem kan
gi ord for følelsen når det sidste vanskelige isflak er klaret, og foran
ligger åpne sjøen ind i nye riker? når tåken letter og frem dukker
bergpynt bak bergpynt, utover og utover, som aldrig menneskeøie
har hvilt på, og længst ute i brynet flerne tinder over havranden —
— på himmelen over dem et gulhvitt gjenskin av sneflatene — der
tanken bygger nye fastlande–––-
Helt siden Nordmændenes tidlige reiser har vistnok
ishavsfærderne git menneskeheten materielle værdier, som rike fiskerier,
hval- og sælfangst og andet; de har git videnskapelige værdier i
kundskap om ukjendte strøk og forhold; men de har bragt ulike
meget mer; de har hærdet menneske viljen til overvindelse av
vanskeligheter; de har, gjennem skiftende tiders slaphet, været en skole
i manddom og selvovervindelse, og har holdt mandsidealer frem
for den opvoksende slegt; de har git fantasien næring, har git
barnet eventyret, og de har løftet den voksnes tanker fra
hverdagens stræv. Ta de arktiske reiser ut av vor historie, biir den
ikke fattigere? Kanske der har de git menneskeheten det største.
Vi taler om nordens første opdagelse; — men når den første
mand nådde frem til jordens nordlige strøk, hvad vet vi om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
