Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. OLDTIDEN FØR PYTHEAS
Den tidlige oldtids lærde verden hadde bare dunkle anelser om
norden. Ad folkeveiene opstod langt tilbake handelsforbindelse
med nordlandene. De gik kanske tidligst langs elvene i Rusland og
Østgermanien til Østersjøen, derefter også langs elvene i
Mellemeuropa. Men de oplysninger som ad de veier nådde syd til
Middel-havs-landene, måtte gå gjennem mange mellemmænd med
forskjellige sprog, og var derfor længe dunkle og uklare.
Hvad oldtidens folk ikke kj endte, utfyldte de med digterisk
mytiske forestillinger; og om verdens yttergrænser, særlig mot nord,
dannet sig med tiden en hel sagnkreds, som skulde bli
grundlæggende for forestillingerne om jordens nordstrøk gjennem
årtusen, langt op i middelalderen, og længe efter at pålidelig
kjendskap var vundet, endog ved Nordmændenes færder.
Længe før folkene visste om det var lande og have langt i
nord, hadde de som agtet på stjernene, lagt merke til at det var
nogen stjerner på nordhimmelen som aldrig gik ned, og det var
et punkt på himmelhvælvet som aldrig skiftet plads. Med tiden
fandt de også at, når de flyttet nordover, så blev den større den
kreds som omgav de altid synbare stjerner, og de så at disse i
sin daglige bevægelse fulgte cirkelbaner rundt himmelens faste
punkt eller pol. Dette kj endte allerede de gamle Kaldæer. Fra
denne iagttagelse lå det nær at slutte at jorden ikke var flat, som
den almindelige folkeforestilling gjorde den, men måtte på en eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
