Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den verden som Grækerne virkelig kjendte var i den tidlige
tid begrænset i nord av Balkanfjeldene. Disse gav igjen oprindelsen
til de mytiske Rhipaiiske Fjelde, som snart blev flyttet længere Rhipaiiske
nord eller nordost1 efterhvert som kjendskapet utvidet sig, og de
fJelde-og Alperne kom da til at danne nordgrænsen for den kjendte jord.
Om hvad som lå længere borte hadde Grækerne meget dunkle
forestillinger; der begyndte for dem nærmest de stivnede
polarlande, hvor det var så koldt at folkene måtte gå med bukser
lik Skyterne; eller også var der et godt klima, da det var
nordenfor nordenvinden som kom fra Rhipaierne. Men at virkelige
oplysninger om norden hadde nådd frem til dem så tidlig som på
Odysseens tid, synes at fremgå av fortællingen om Laistrygonerne Laistrygo-
— som hadde den lange dag, og hvor den ved kveld inddrivende ner °g
, , , _ Kimmerier.
gjæter kunde rope til den om morgenen utdnvende, fordi nattens og
dagens stier der ligger hinanden nær — og om Kimmerierne ved
underverdenens porte, som levet i et tåkeland, ved Okeanos, med
uendelig trøstløs nat. Rigtignok ser det ut som at digteren har
tænkt sig disse lande mot øst eller nordøst, sandsynligvis i
Sortehavet; for Odysseus kom fra Laistygonerne til øen Aiaia “ved
Morgenrødens boliger og dansepladse og ved det sted hvor solen går op”.
Og fra Aiaia styrte den græske helt ut i natten og tåken på
Okeanos’s farlige vande og kom til Kimmerierne2, som altså
bodde hinsides solopgangen, hyllet i tåker og skyer. Det kan
tænkes at det har faldt digteren naturlig at tro at det måtte være * *
1 Den berømte læge Hippokrates (470—364 f. Kr.) lar Skytien utstrække sig mot
nord til Rhipaierne, som uten ende strækker sig like til under den Store Bjørn. Fra
dem kommer nordenvinden, som altså ikke blåser længere nord, hvorfor det der
måtte være et mildere klima hvor, som senere omtalt, Hyperboreerne bodde.
Rhipaierne var blit fuldstændig mytiske, men synes ofte at være sat i forbindelse med
Ural, og lagt nord for Skytien, stundom har de også været forbundet med Alperne,
eller fjeldene øst for dem.
* Odysseen’s (XI, 14) Kimmerier er utvilsomt de samme som de historiske
Kimmerier fra trakterne nord for Sortehavet, og som i det 8. århundrede gjorde flere
indfald i Lilleasien, og hvis navn holdt sig længe i det Kimmeriske Bosporus. Jfr.
Niese, 1882, s. 224, og K. Kretschmer, 1892, s. 7. W. Christ, [1866, s. 131—132] sætter
navnet i forbindelse med Kimbrerne på Jylland, hvis navn skulde blit noget forandret
ved påvirkning av det fønikiske kamar (= mørk), hvilket kan være tvilsomt; men
allerede Poseidonios synes at ha antat Kimmerier og Kimbrer for samme navn [jfr.
Strabo, VII, 293], og noget urimelig er det ikke i at de vidt omstreifende Kimbrer kan
ha nådd til Sortehavet og været samme folk som Kimmerierne, som netop også
utmerket sig ved sine vandringer. Goterne træffer vi jo på lignende vis ved Østersjøen
og ved Sortehavet, da vi først støter på dem i literaturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
