Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med hinanden, de het Makhimos (de stridbare) og Eusebes (de gudfrygtige).
Beskrivelsen av den sidstes fredelige indbyggere har de fleste træk tilfælles med
Hyperboreer-sagnei. Dc stridbare indbyggere av Makhimos derimot blir født med våben, fører
altid krig, og undertrykker sine naboer, så at denne ene stad hersker over mange
folk, men indbyggerne er ikke mindre end to millioner. De dør vistnok stundom
også av sygdom, men det er sjelden, da de for det meste biir dræpt i krig, av stener
eller træ [d. e. køller], for av jern kan de ikke såres. Av guld og sølv har de slik
overflod at hos dem er guldet ringere i værd end hos os jernet. Engang gjorde de
også et tog til vor ø [d e. Europa], satte ti millioner sterke over oceanet, og kom til
Hyperboreerne. Men da de erfarte at disse var de lykkelige på vor jord, og de fandt
deres levevis slet, armodslig, og foragtelig, holdt de det ikke for møien værdt at dra
længer.
Det bor mennesker hos dem, kaldt Meroper, i mange store byer. Ved grænsen
av deres land er et sted som bærer det betydningsfulde navn Anostos (uten
tilbake-venden), og ligner et svælg [khiasma], Det hersker der hverken mørke eller lys, men
det ligger et tåkeslør av smudsigrød farve derover. Om dette sted flyter to strømme,
hvorav den ene heter Hedone (glædens strøm), den anden Lype (sorgens strøm),
og ved begge står trær av størrelse som en stor platan. Frugtene på trærne ved
sorgens strøm har den virkning at enhver, som spiser derav, blir avpresset saa mange
taarer, at han i hele resten av sit liv flyter hen i gråt, og dør således. De andre
trær som vokser ved glædens strøm bærer en frugt av ganske forskjellig slag. Den
som smaker dem, hos ham kommer alle tidligere lyster til ro; endogså hvad han
lidenskabelig har elsket kommer i forglemsel, han biir efterhånden yngre, og
tilbake-lægger de tidligere og allerede gjennemløpne alderstrin i omvendt orden. Fra olding
biir han mand, yngling, gut, og så barn, og dermed er han brukt op. Aelian føier
til: "Og hvis Khierens [d. e. Theopomp fra Khios] fortælling er troværdig for nogen,
‘så får han troes, men mig synes han at være en mytolog, baade i dette og i
‘andre ting”.
Det kan ikke være tvilsomt at disse strøk som det her
fortælles om, med Hyperboreer, det meget guld, svælget uten
tilbake-venden o. s. v. har været tænkt som liggende hinsides havet i nord;
og ved skildringen av det stridbare folk fra Makhimos som i store
skarer satte over havet mot syd, kunde en jo næsten fristes til at
tænke på krigerske nordboer, som blev dræpt med stener og køller,
men ikke med jern, kanske fordi de endnu ikke hadde fåt jernet.
Sagnet om de lykkelige Hyperboreer i nord er utsprunget fra
en feilagtig folkeetymologi, og det er her blit omtalt så utførlig som
eksempel på hvordan geografiske myter kan opstå og utvikle sig *.
Navnet har sikkert i sin oprindelige form været betegnelsen for
offer-bringerne til Apollo-helligdommen i Delfi (kanske også i Delos). De 1
1 Hyperboreer er først omtalt i digte som med tvilsom ret tillægges Hesiod,
men som ialfald vanskelig kan være yngre end det 7. årh. f. Kr. Mytens fulde
utvikling findes først hos Pindar (omkr. 470 f. Kr.); men hans Hyperboreer kan ikke
opfattes som boende særlig mot nord; deres hjem, hvortil man “hverken over sjøen
eller over land finder den underbare sti”, lå helst hinsides havet i det fjerne vest,
og dit kom den av vinger bårne Perseus på færden til Medusa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
