Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den mytiske sanger Aristeas fra Prokonnesos (i 6. årh.?) —
som skulde ha skrevet digtet Arimaspeia — skal (efter Herodot)
ha trængt ind i Skyternes land til det nordligste folk, Issedonerne.
Disse fortalte om de enøiede, langhårede Arimasper, som bodde
endnu længer nord ved verdens ytterste ende og foran den hule
hvorfra Boreas stormer frem. Ved deres nordgrænse bodde Griffene,
løveagtige uhyrer med ørnevinger og ørneneb 1; de var vogtere for
guldet som jorden selv sender ut. Men endnu længere nord like til
havet var Hyporeerne.
Men den lærde HERODOT (omkr. 450 f. Kr.) tvilte på at
Hyper-boreerne bodde nordenfor Boreas; for, sa han, hvis det findes folk
nordenfor nordenvinden, så findes det også folk søndenfor
søndenvinden. Han trodde heller ikke på Skyternes fortællinger om
Gjete-føtinger3 og Langsovere høit i nord. Likeså litt som denne tviler
trodde at luften over Skyterne var fyldt med fjær, som hindret alt
syn og gang; det var, mente han, stadige snefald som Skyterne
beskrev slik. Derimot trodde han på Amazonerne, men de bodde
ikke langt i nord som senere forfattere mente.
Forestillingen om Langsoverne, som sov i seks maaneter, kan
vel stamme fra sagnagtige fortællinger om nordens lange vinternat,
hvis længde ved teoretiske spekulationer er blit sat til seks maaneter
som så er blit blandet sammen med fortællinger om at folkene i
Skytien sov en stor del av vinteren, hvilket den dag idag bønderne
skal gjøre i visse dele av Rusland, hvor de halvveis ligger i hi.
Den mulighet synes heller ikke utelukket, at det kan være
fortællinger om dyrs, f. eks. om bjørnens vintersøvn, som er blit
overført på mennesker.
Senere lærde geografer har, trods Herodots tvil, hat det travlt
med at anvise de nordlige Hyperboreer boplads i det ukjendte. Den
videnskabelige geografis grundlægger Eratosthenes fra Kyrene
(275—195 f. Kr.) fandt at Herodots måte at motbevise
Hyper-boreernes tilværelse på var latterlig. [Jfr. Strabo, I, 61].
Endnu et halvt årtusen efter Herodot erklærte Plinius
Hyper-boreerne for et historisk folk, som en ikke kunde tvile på; og på * *
1 De kan være de arkitektoniske figurer på taket av templet i Delfi, som er
flyttet nordover sammen med Hyperboreerne. I Delfi tænktes de vel nærmest som
vogtere for tempelskattene.
* Forestillingen har været forklaret som stammende fra beretninger om folk med
bukser av gjeteskind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
