Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vanskeligheter med Oestrymniderne, som var spredt vidt omkring
deri. Oestrymnis er sikkerlig i Bretagne, og da det “vender mest
mot den varme søndenvind”, må vi anta at det var et nes på dets
sydkyst. At den Oestrymniske Bugt åpner sig under dette høie nes
(sub huius) passer med alt vi vet om det. Som nævnt er de
tin-rike Oestrymnider utvilsomt Kassiteriderne, som må være øene i
bugten ved la Vilaine og Quiberon, på sydsiden av Bretagne, hvor
tin forekommer, og hvor altså den Oestrymniske Bugt har været.
Netop i dette strøk, ved Loires munding, træffer vi Veneterne som de eneste
fremragende sjøfolk i gammel tid på disse kanter. Men de hadde, efter Cæsars
værdifulde beskrivelse, sterke sjødygtige skuter, bygget helt av ek og med seil av skind.
Dette synes ikke at stemme med at folkene på Oestrymniderne för over sjøen i
skind-båter, Kelternes korakler, hvilket også bekræftes av Plinius’s meddelelse [XXXIV, c. 471
at “efter fabelagtige fortællinger blev tinnet bragt i flettede og med hud omsydde
‘skibe fra øer i det Atlantiske Hav.” Enten må Veneterne ha fåt sin
skibsbygningskunst efter Himilkos reise, kanske netop ved samkvemmet med Kartagerne og
Gadi-tanerne, eller også må vi tro at meddelelsen hos Avien beror på en misforstaaelse av
de oprindelige kilder, og at den snirklede uttryksmåte indeholder, at skibene ikke
var bygget av furu, løn, eller gran, men nok av ek, som det er påfaldende ikke nævnes.
De forskjellige meddelelser holdt sammen, peker således bestemt
på Bretagne som det sted hvor de tinrike øer er at søke. At det
var to dagsreiser derfra til Hiernernes hellige ø, og at nær den lå
Albionernes land, passer også1; men dette tør ikke tillægges
synderlig vegt, da vi ikke vet sikkert om det virkelig stammer fra Himilko.
Sjøuhyrerne er vel helst utpyntning for at gjøre reisen
avskræk-kende; men de kan også ha været hvaler i Biskayer-bugten. Den
overdrevne skildring av reisens længde og vanskeligheter, stemmer
dårlig med den oplysning at Tartesserne og Kartagerne hadde for
skik at handle der. Hvor meget som her skyldes misforståelser,
eller likefrem tilføielser til den oprindelige meddelelse, vet vi ikke.
Med Fønikernes og Punernes almindelige ønske om at beholde sine
handelsveie for sig, kan Himilko ha tilføiet dette for at skræmme
andre. Det kan ogå tænkes at han har gjort en længere reise
på fire måneter, men at Aviens kilde har git en misforståt og uklar
beskrivelse derav.
Skildringen av det grunde vand, og tangen som holder skibene
tilbake, osv., synes at være fremkaldt ved de virkelige forhold. På 1
1 Det har sikkerlig meget tidlig været direkte handelsforbindelse, sjøveien, mellem
Bretagne og Irland (som H. Zimmer [1909] netop er i færd med at påvise i en endnu
ikke avsluttet række avhandlinger). Dette forklarer at Irland her nævnes før England
(Albion), som det ikke har været en så livlig forbindelse med, og det viser at
meddelelsen, enten den er gammel eller ei, må stamme fra Bretagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
