Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var dem mulig at seile ut gjennem Herakles’s Støtter. Det vilde de
ikke så let ha kunnet under Kartagos tidligere sjøherredømme over
det vestlige Middelhav. Efter at det var gjenvundet av Kartago i 306
f. Kr. blev veien til vesthavet igjen mer stængt for Massalierne. Det
er meget rimelig at det blomstrende Massalia har villet sende ut en
ekspedition for at finde sjøveien til fastlandets ytre kyster, hvorfra
de hadde hørt at de to vigtige handelsvarer, tinnet og ravet, skulde
komme. Men Pytheas har sikkert ikke bare hat et slikt
handelsmål for sin reise. Av alt vi vet, fremgår det at det for ham også
har gjældt at nå længst mulig mot nord, for at undersøke hvor
langt oikumenen strakte sig, og for at bestemme polkredsens og
polens leie, og se de nordiske, lyse nætter og midnatsolen, som for
hin tids Grækere var et så merkelig fænomen.
Vi vet at Pytheas var en fremragende astronom. Han er den
Astrono-første i historien som har indført astronomiske målinger for at
bestemme et steds leie paa jorden; og bare det var måhn£er’
nok til at gi ham en fremskutt plads blandt alle tiders
geografer.
Ved en stor gnomon bestemte han, med forbausende
nøiagtighet, bredden for sit hjemsted Massalia \ som
dannet utgangspunktet for hans reise, og i forhold til
hvilket han fastsatte nordligere steders bredde.
Pytheas gjorde også andre astronomiske
målinger, som viser at han var en merkelig god iagttager.
Han fandt at himmelens polpunkt ikke, som den
tidligere astronom EUDOXOS hadde antat, faldt sammen
med nogen stjerne; men at det med tre nærliggende stjerner dannet 1
1 Gnomon var den stilk eller støtte som var skyggekasteren på Grækernes
forskjellige former av solure. I ovennævnte tilfælde var gnomonen en på et plan reist
lodret støtte. Ved at måle længden av støttens skygge ved sommersol-
209
hverv, fandt Pytheas at den var 4lVs: 120 eller —— av støttens høide.
600
Efter det må solhøiden ha været 70° 47’ 50". Derfra skal altså trækkes
eklip-tikskråheten, som dengang var 23° 44’ 40", og solens halve diameter (16’)
— da skyggen ikke bestemmes av solens midtpunkt, men dens øvre rand —
desuten refraktionen, men som er ubetydelig. Når den derved
fremkomne ækvatorhøide trækkes fra 90°, får vi Massalias bredde lik 43°
13’ n. Marseille’s nye observatorium er på 43° 18’ 19"; men det ligger
et stykke længere nord end den gamle by, hvor Pytheas’s gnomon
sandsynligvis stod på torvet. Det vil sees at dette er en nøiagtighet i
målingen som først meget sene tider har overgåt
Solur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
