Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en næsten regelmæssig firkant K Himmelens polpunkt har
selvfølgelig været av vigtighet for Pytheas som styrte efter stjernene;
men det er allikevel påfaldende at han har anset det nødvendig
at måle det så nøiagtig, hvis han ikke også har hat anden hensigt
med det. Han kan ha hat bruk for polpunktet for indstillingen av
det ækvinoktiale solur (polos) hvis viser måtte være parallel med
himmelens akse1 2; men det er også tænkelig at han har opdaget,
at ved måling av polpunktets høide over horisonten, fik han direkte
stedets bredde på jorden, og at dette var en enklere måte at finde
bredden på, end ved at måle solhøiden ved en gnomon. Han hadde
vel heller ikke det nødvendige kj endskap til at regne ut
gnomon-målinger, som ikke var tat enten ved solhvervs- (sommer og vinter)
eller ved jevndøgns-tider (vår og høst). At dømme efter citater hos
forskjellige forfattere, må han ha opgit bredden for flere steder i
antal cirkeldele3 nord for Massalia. Disse hans meddelelser kan
kanske delvis være bygget på polhøidemålinger. Om Pytheas kjendte
noget instrument til at måle vinkler med, vet vi ikke; men det er
ikke usandsynlig, da allerede Kaldæerne synes at ha opfundet en
slags paralaktisk lineal, som blev forbedret av Alexandrinerne, og av
Romerne kaldt triquetrum (regula Ptolemaica). Instrumentet lignet
en stor passer med lange rette staver til ben, og vinkelen bestemtes
ved at måle, i længdemål, avstanden mellem disse ben4. Da
himmelens polpunkt ikke faldt sammen med nogen stjerne, kan sådanne
1 Det har været antat at disse tre stjerner skulde være 0 i den Lille Bjørn, a og
x i Dragen. Polpunktet var på den tid langt fra den nuværende Polstjerne, og nær-
mere a i den Lille Bjørn.
3 Såvel gnomon som polos er allerede nævnt av Herodot ; og Athenaios [V, 42]
beskriver polosen i biblioteket på skibet Hiero som blev bygget av Arkhimedes.
* Det er ikke sandsynlig at Pytheas har inddelt jordens omkreds i grader. Selv
Erathostenes (275—194 f. Kr.) delte endnu jordomkredsen i 60 dele, hver lik 4200
stadier, og graddelingen blev først almindelig anvendt av Hipparkh. Men allerede
Aristarkh fra Samos, og kanske endog Thales, hadde lært at solens diameter
indeholdtes 2 X 360, eller 720 gange, i den av dem beskrevne cirkel. Det er mulig at de
oprindelig hadde dette fra Kaldæerne.
4 Når det har været fremholdt som bevis for at Pytheas har gjort slike
vinkelmålinger [jfr. Mair, 1906, s. 28], at Hipparkh skal ha meddelt efter ham solens
høide (i alen) over horisonten ved vintersolhverv for tre forskjellige steder i
nordvest-Europa [jfr. Strabo, II, 75], bør det erindres, at hvis disse høider var direkte målinger
av Pytheas, må han ved vintersolhverv, det vil si i tre forskjellige vintre, ha været på
disse tre steder hvor han akkurat fandt, på det ene sted solen 6 alen, på det andet
4 alen, og på det tredje sted mindre end 3 alen over horisonten. Dette er usandsynlig,
rimeligere er det da at disse mål skyldes beregninger enten av Pytheas selv, eller av
Hipparkh fra hans meddelelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
