Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
målinger ikke ha været meget nøiagtige, med mindre Pytheas har
git sig den møie at måle en circumpolar stjerne i dens øvre og nedre
kulmination; eller også bare i en av dem, for stjernens avstand fra
himmelens pol kan han let ha fundet ved sine tidligere observationer
for at bestemme polpunktet. Det er vel også mulig at han ved hjælp
av den firkant som polpunktet skulde danne med tre stjerner, har
kunnet opnå en nogenlunde måling av dettes høide. En anden
betegnelse for stedets bredde var for Grækerne længden av den
længste dag. Til bestemmelsen derav kan Pytheas ha brukt
ækvi-noktialuret (polos), eller ogsaa vanduret, Grækernes klepsydra.
Græsk handelsskib og langskib (krigsskib), fra et vasemaleri (omkr. 500 f. Kr.).
Hvad slags skib han har hat til sin reise er ukjendt; men hvis Pytheas’
det har været lik det bedste Massalia på den tid kunde skaffe, kan
sklb-det ha været en god sjøskute. Da en måtte være forberedt på
fiendtligheter fra Kartageme og Gaditanerne, så har det vel
rimeligvis været et krigsskib (langskib), som var mer hurtigseilende end
de bredere handelsskibe, og som desuten kunde roes frem av en eller
flere rader årer. Det kan ha været betydelig mere end 100 fot
langt, og meget større end dem Nordmændene senere seilte over
Atlanterhavet i. Det har været påståt at Pytheas for en større del
må ha reist tilfots, da han, ifølge Strabo [II, 104], skal ha fortalt “dels
‘at han har besøkt hele Britannien tilfots, dels angir øens omkreds
‘til mere end 40 000 stadier”. Men, som professor Alf Torp har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
